I projektet ”Fra Fængsel til Frihed” har Horserød Fængsel, Møgelkær Fængsel og Nyborg Fængsel afprøvet netværksrådslagning som tilbud til indsatte. På mødet præsenterer vi netværksrådslagning som metode og fortæller om, hvad der er kommet ud af projektet. Indsatte og medarbejdere deler deres erfaringer. Ambitionen er, at netværksrådslagning fremover bliver et tilbud til indsatte i alle landets fængsler. Det kan du også høre mere om.
Temamødet henvender sig til medarbejdere og ledere i kommuner og Kriminalforsorgen, indsatte og tidligere indsatte og deres pårørende samt til lokalpolitikere.
Programmet er ens for de to temadage, bortset fra en enkelt oplægsholder.
Temadagen i København holdes tirsdag den 21. november, kl. 12.00-15.30, i Apostelkirken, Saxogade 13, 1662 København V.
Temadagen i Aarhus holdes torsdag den 30. november, kl. 12.00-15.30, i Aarhus Domkirkes mødesal, Kannikegade 12, 1., 8000 Aarhus C.
Det vil være muligt at køre gratis med bus fra Café Exit i Odense. Transport skal bestilles ved tilmelding. Sidste frist for tilmelding er den 10. november 2017 til tilmelding@cafeexit.dk.