En ny systematisk model for at modtage nye indsatte i de danske fængsler er blevet positivt modtaget af både indsatte og ansatte. Modellen har ensartet modtagelsen og målrettet planlægningen af afsoningen på tværs af fængslerne. Tre år efter indførelsen var der dog stadig væsentlige forhindringer for at nå målet med den nye modtagelse. Især fordi de indsatte ofte ikke kan få den indsats, de har brug for. Det viser en ny undersøgelse fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE).
Den nye modtagelse bygger på fem principper, som skal understøtte de indsattes resocialisering og på sigt bidrage til at forebygge, at de falder tilbage til kriminalitet efter afsoningen:
• En hurtig og tidlig udredning
• Et helhedssyn på den indsatte
• Systematisering og koordinering af indsatser
• Relevante indsatser i forhold til den enkeltes risici og behov
• Rum til, at fængslet kan præge den indsatte positivt.
Sammen med den nye model introducerede Kriminalforsorgen det evidensbaserede redskab kaldet LS/RNR, som ikke tidligere har været brugt i danske fængsler.
Det er et redskab til at afdække den indsattes risiko for at begå ny kriminalitet og de risikofaktorer, der kan være mulige at påvirke under afsoningen. Redskabet er centralt for at opfylde målet om relevante indsatser til den enkelte.
Fængslerne er kommet godt i mål, når det gælder de to første principper om hurtig udredning og helhedssyn på den indsatte. For de øvrige principper er der stadig et stykke vej.
– Skal det lykkes at implementere ny modtagelse fuldt ud, er det blandt andet vigtigt at se på, hvordan man giver de ansatte det rette rum og de rette værktøjer til at sætte de nødvendige indsatser i værk, siger Nichlas Permin Berger, der er forsker og står bag VIVE’s evaluering af implementeringen.