Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Forebygger tv-overvågning kriminalitet?

”At skrue op for overvågningen i det offentlige rum vil næppe have en bred forebyggende effekt. Hvis det skal lykkes at forebygge kriminalitet, skal tv-overvågningen kobles med tiltag, som vi faktisk ved virker,” skriver Anna Karina Nickelsen, der er sekretariatschef i Det Kriminalpræventive Råd på rådets hjemmeside. Hun skriver videre:

”Det Kriminalpræventive Råd bakker op om regeringens ønske om at forebygge kriminalitet. Det er prisværdigt, at regeringen ønsker at skabe et trygt samfund, hvor borgerne kan færdes uden frygt for kriminalitet.

Samtidig er det vigtigt at påpege, at der ikke er noget, der tyder på, at øget tv-overvågning skulle være en mirakelkur, der over en bred kam afholder folk fra at begå kriminalitet. Fra forskningen ved vi, at tv-overvågning kun har en beviselig forebyggende effekt over for helt bestemte former for kriminalitet. …

Tv-overvågning har en præventiv effekt, når det gælder planlagt kriminalitet, mens tv-overvågning ikke forebygger spontant opstået kriminalitet.” 

Læs hele artiklen på Det Kriminalpræventive Råds hjemmeside