– Det er vigtigt, at der kommer flere civile ind i fængslerne som f.eks. kokkeskolen i Vridsløselille Statsfængsel, sagde Jesper Jørgensen, som selv deltog på det første hold, der blev undervist af Claus Meyer. Jesper, der synger i Fangekoret og nu er løsladt og i arbejde, sagde videre, at det var med til at redde hans hverdag i fængslet, at han kom med i musik, sport og kokkeskolen.

Jesper var blandt oplægsholderne i Exits debatmøde torsdag den 20. februar om kunst, kreativitet og kriminalforsorg. Omkring 75 deltog i mødet, der bød på et par timers konstruktiv debat i Apostelkirkens menighedssal på Vesterbro.

Jens Randrup, der er kok og underviser på kokkeskolen i Vridsløselille, oplever, at arbejdet i køkkenet styrker sammenholdet blandt deltagerne.

– Samtidig lærer de noget nyt, så de kan lave et velsmagende måltid til deres medfanger, og de lærer noget om råvarer, så de bliver bevidste om, hvad de spiser. De får nogle kompetencer, som de kan bruge efter fængselsopholdet.

– Forbryderne skal straffes for det, de har gjort, men hvis vi kan bruge tiden i fængslet til at ændre mindsettet hos indsatte, så får vi færre forbrydere – og jo færre forbrydere, jo færre ofre, sagde Jens Randrup – det sidste med adresse til debatten om retsfølelsen, som blussede op i forbindelse med tv-udsendelserne i 2012 om det første hold elever på kokkeskolen.

Balancen i forhold til retsfølelsen og sikkerheden

Vicedirektør i Direktoratet for Kriminalforsorgen Annette Esdorf kom i sit indlæg ind på, at de kreative udfoldelsesmuligheder i fængslerne skal balanceres i forhold til retsfølelsen i samfundet og sikkerheden i fængslerne.

– Det er et under, at Fangekoret har kørt i 17 år, uden at der har været mislyde. Jeg har kun hørt godt om koret, og jeg tror, det er gået godt, fordi der har været en selvdisciplin blandt fangerne, sagde Annette Esdorf, som også fremhævede vigtigheden af kontakten ud til samfundet.

– Fangekoret viser, at fanger er mennesker med en skæbne.

Kriminolog Anne Okkels, der i sit indledende oplæg fortalte om den kreativitet, der findes i fængslerne, kommenterede også spørgsmålet om retsfølelsen.

– Der er ikke nok, der taler imod den gængse opfattelse af retsfølelsen. Der er brug for en opposition til det billede, medierne almindeligvis tegner af retsfølelsen, sagde Anne Okkels.

”Bør ligestille uddannelse med behandling”

Marlene Åkerlund, der kunstlærer i Vridsløselille og også har undervist i billedkunst i arrester, fortalte, at hun havde oplevet, at det blandt nogle indsatte blev betragtet som ”ufarligt” at deltage i billedkunst, men at det for nogle var blevet et springbræt til at gå videre med andre fag som dansk og engelsk. Indsatte i Vridsløselille har blandt andet været med til at male billeder til børneafdelingen på Hvidovre Hospital.

Hun beklagede, at hensynet til sikkerheden går ud over kreativiteten.

– Der er færre almindelige afdelinger tilbage i fængslerne, og der bliver flere specialafdelinger. I dag må indsatte f.eks. ikke have maling i deres celler, så de kan kun male, når de er i kunstlokalet, sagde Marlene Åkerlund.

Hun foreslog, at der i fængslerne bliver oprettet særlige uddannelsesafdelinger, ligesom der allerede findes behandlingsafdelinger, så uddannelse får samme status som behandling.

Folketingsmedlem Mette Reissmann (S) bakkede forslaget op.

– Det gælder om at skabe en positiv spiral, sagde hun. Hun fremhævede også, at der i den seneste aftale om Kriminalforsorgen er afsat ekstra penge til uddannelse i fængslerne.

– Vi skal give folk redskaber til at kunne fungere i det samfund, de kommer ud i efter løsladelsen, sagde Mette Reissmann.

”Civile nyder en anden respekt end betjentene”

Jesper Jørgensen, der i alt har siddet 26 år i fængsel, sagde, at der er sket en udvikling, at der ikke er det samme fangesammenhold i dag som tidligere.

– Før var der et stort sammenhold. I dag er der mange små grupperinger, sagde han og understregede vigtigheden af, at der kommer civile ind i fængslerne.

– For der er blandt fangerne en respekt for nogen, som kan noget. Fængselsbetjente nyder ikke særlig respekt; det er noget de kan optjene gennem en lang karriere. Kokkene på kokkeskolen nyder stor respekt. Vi skal have nogle, som kan noget, og som vi kan spejle os i, sagde Jesper Jørgensen. Han efterlyste også, at der blev fulgt op på ”noget-for-noget”-princippet, som blev indført af VK-regeringen, men ikke blev gennemført i praksis.

”Vi skal sætte ind med det, der virker”

Formanden for Fængselsforbundet, Kim Østerbye, beklagede også den udvikling, der er sket.

– Vi bliver nødt til at dele os op i mindre enheder i fængslerne for at arbejde på, at folk kommer ud som hele mennesker.

– Vi skal sætte ind med alt det, vi ved, der virker i forhold til at leve en mere kriminalitetsfri tilværelse, sagde Kim Østerbye.