Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Ungekriminalforsorgen fører nu tilsyn med over 450 børn og unge

Der var mange kritiske røster i den offentlige debat, da et politisk flertal sidste år vedtog, at der skulle etableres et Ungdomskriminalitetsnævn for børn og unge mellem 10-17 år, der er kommet på kant med loven, samt oprettes en ungekriminalforsorg til at føre tilsyn med, at nævnets afgørelser føres ud i livet. Nu – et lille år senere – har ca. 600 børn og unge fra hele landet været i Ungdomskriminalitetsnævnet, og godt 450 af dem går i tilsyn i en af ungekriminalforsorgens fire enheder med ca. 30 medarbejdere, skriver Kriminalforsorgen.

”Det er vores klare opfattelse, at børnene og de unge samt deres familier generelt føler sig godt behandlet og hørt ved nævnene, hvilket er et særdeles vigtigt afsæt for ungekriminalforsorgens videre arbejde. Alle ungekriminalforsorgsenhederne er kommet godt fra start. Vi har opbygget et tæt og fint samarbejde på tværs af enhederne i ungekriminalforsorgen og også med de andre myndigheder – kommunerne, politiet og Ungdomskriminalitetsnævnet,” siger chefen for Koncern Ungekriminalforsorgen, Mette Adamsen.

Læs hele artiklen på Kriminalforsorgens hjemmeside