Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Ungdomsdomstol ignorerer krav om hurtig afstraffelse

Stik imod de politiske krav til en ny ungdomsdomstol undgår kriminelle unge at få et hurtigt rap over nallerne med en såkaldt straksreaktion, skriver DR Nyheder.

Et af de bærende elementer i aftalen om det omdiskuterede ungdomskriminalitetsnævn, der på en nytænkende måde skal hjælpe unge ud af en kriminel løbebane, er en opdragende og hurtigt afviklet straf. Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) har igen og igen talt om, at de kriminelle unge lynhurtigt skal afstraffes og sendes ud for at vaske brandbiler, feje fortove eller rydde op efter det hærværk, de selv har begået.

Men knap et halvt år efter at ungdomsdomstolene er begyndt at arbejde, må Søren Pape Poulsen sande, at de kriminelle unge slet ikke får et hurtigt rap over nallerne. Kun i én ud af mere end 150 sager, der er gået igennem nævnet siden 1. januar, er en ung kriminel blevet pålagt en såkaldt straksreaktion. Den bestod i, at den unge skulle deltage i et møde med en konfliktmægler.

Det viser en aktindsigt, som DR Nyheder har fået i alle ungdomskriminalitetsnævnets sager fra 1. januar til 30. april.

Læs hele artiklen på DR Nyheder.