”Når ungesamrådene evalueres samlet, kan der registreres en kriminalpræventiv effekt vedrørende det gennemsnitlige antal af nye afgørelser, som de unge modtager. Effekten vedrører dog udelukkende de sager, hvor der er overensstemmelse mellem indstilling og dom, men gælder både for kriminalitet generelt og straffelovsovertrædelser specifikt. Analysen viser yderligere, at ungesamrådenes effekt særligt vedrører de unge, som recidiverer relativt mange gange. Effektstørrelsen er dog relativt beskeden,” hedder det i sammenfatningen i en rapport fra Justitsministeriets Forskningsudvalg om ungesamrådenes kriminalpræventive effekt.
Ungesamråd er et tværsektorielt samarbejdsorgan, hvor relevante myndigheder og institutioner i forbindelse med visse sigtelser mod unge drøfter, hvad der vil være en hensigtsmæssig sanktion og indstiller dette til domstolen. Hovedparten af politikredsene har etableret ét ungesamråd per kreds, mens der i to politikredse er etableret ungesamråd i hver kommune.
”Analyseres ungesamrådene opdelt i kommuner og politikredse er det kun i begrænset omfang muligt at påvise en kriminalpræventiv effekt af ungesamråd,” hedder det videre i rapporten, der er udarbejdet på grundlag af 589 sager.
”Det er væsentligt at bemærke, at den kriminalpræventive effekt ses i sager, hvor der er overensstemmelse mellem ungesamrådets indstilling og domstolens afgørelse. Det er forventeligt, at effekten er kraftigst her, idet flere af de dømte i denne gruppe på baggrund af ungesamrådets indstilling antageligvis har modtaget en sanktion, der er bedre tilpasset til den enkelte unges problemer og behov. I denne sammenhæng er det værd at bemærke, at effekten kan skyldes, at de unge, der får en individuelt tilpasset sanktion som resultat af ungesamrådet, antageligvis i højere grad indgår i programmer eller tiltag, der i sig selv kan have en kriminalpræventiv effekt.”