En indsat får et girokort på 893.000 kroner, der skal være indbetalt inden for 20 dage efter modtagelsen. Sådan lyder et eksempel fra en tidligere indsat, der kæmper med gæld fra sagsomkostningerne fra sin straffesag. Café Exit har ved mange møder med politikere, herunder flere justitsministre, rejst spørgsmålet om indsatte sagsomkostninger og peget på, at de er en stor barriere i resocialiseringsarbejdet. Nu anbefaler et udvalg under Justitsministeriet, at man indfører en ordning for eftergivelse af sagsomkostninger i straffesager.
Eksemplet fra indledningen optræder i en betænkning fra Udvalget om forebyggelse og resocialisering, som konkluderer, at det kan være med til at fastholde en gruppe af domfældte i en kriminel tilværelse, at de som i dag selv skal betale sagens omkostninger, når man bliver dømt i en straffesag. Samtidig bliver kun en tredjedel af gælden rent faktisk inddraget, og staten får derfor kun i begrænset omfang dækket de sagsomkostninger, som de dømte pålægges at betale.
Udvalget, som Justitsministeriet nedsatte tidligere på året, anbefaler i en ny betænkning, at man indfører en ordning for eftergivelse af sagsomkostninger i straffesager. Ordningen skal give dømte kriminelle en bedre chance for et liv uden kriminalitet. Justitsminister Karen Hækkerup (S) er positiv og vil søge satspuljepartiernes opbakning, skriver Justitsministeriet i en pressemeddelelse.
Minister positiv
Udvalget om forebyggelse og resocialisering foreslår, at der indføres en ordning for eftergivelse af sagsomkostninger. Justitsminister Karen Hækkerup (S) er positiv over for en ordning for eftergivelse af sagsomkostninger:
”Når man i Danmark selv skal betale omkostningerne i sin straffesag, skyldes det populært sagt, at man selv skal betale for det rod, man har lavet. Det princip bakker jeg op om. Men jeg er ikke blind for, at det i nogle tilfælde betyder, at domfældte slæber rundt på en gæld, som de reelt ikke har mulighed for at afdrage på, og som hindrer en kriminalitetsfri tilværelse med bolig, uddannelse og arbejde.
Regeringen vil meget gerne se på, om vi i nogle tilfælde skal eftergive sagsomkostninger. For mig er det afgørende, at vi får fat i dem, som reelt gerne vil leve en tilværelse uden kriminalitet. Vi vil drøfte en konkret ordning med satspuljepartierne og håber på deres opbakning,” siger Karen Hækkerup.
Model, hvor man skal betale efter evne
Udvalget om forebyggelse og resocialisering anbefaler den såkaldte betalingsevnemodel, som indebærer, at domfældte med en betalingsevne fremover vil blive opkrævet et beløb tilpasset den domfældtes betalingsevne til dækning af sagens udgifter til den beskikkede forsvarer (men ikke øvrige sagsomkostninger). For at sikre, at gældsbyrden bliver overkommelig og overskuelig, skal gælden kunne afvikles inden for en overskuelig periode. Domfældte uden betalingsevne vil ikke blive opkrævet pålagte sagsomkostninger.
Udvalget foreslår endvidere, at retten – for at opnå større gennemsigtighed – skal fastsætte det konkrete beløb, som den domfældte er pålagt, i dommen. Det vil øge gennemsigtigheden for den enkelte og imødegå den udfordring, at mange dømte i dag slet ikke er klar over, at de pålægges at betale sagens omkostninger.
For så vidt angår den eksisterende gæld fra sagsomkostninger, anbefaler udvalget en ordning, hvor personer, som ikke er i stand til at betale gælden, får eftergivet gælden fra sagsomkostninger, hvis den domfældte ikke begår kriminalitet i en given periode.
Det er udvalgets vurdering, at den foreslåede ordning vil bidrage til, at gæld som følge af sagsomkostninger ikke længere vil være en medvirkende årsag til, at tidligere domfældte fastholdes i eller genoptager en kriminel tilværelse. Blandt andet vil ordningen være med til i højere grad at give den domfældte et økonomisk incitament til at varetage et arbejde samt påbegynde eller færdiggøre en uddannelse, hvilket også vurderes at bidrage til at mindske tilbagefaldet til kriminalitet.