Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Uddanner indsatte til stilladsarbejdere: Mindsker risiko for at vende tilbage til kriminalitet

Ti indsatte i fængslet i Nr. Snede har netop været igennem uddannelsen som stilladsarbejdere. Formålet er, at de indsatte bliver uddannet inden for et fag, der bliver efterspurgt på arbejdsmarkedet og derved gøre det nemmere for dem at få arbejde, når de igen er på fri fod, skriver DR Nyheder

”Det er med til at mindske risikoen for, at de vender tilbage til kriminalitet,” siger Mie-Pil Simmelgaard Madsen, der er resocialiseringskonsulent hos Kriminalforsorgen Midt- og Nordjylland. Det er organisationen High:five, der sammen med virksomheden Persolit står for uddannelsesprojektet.

Håbet at give de indsatte bedre kort på hånden til at få et arbejde på trods af en blakket fortid og en plettet straffeattest. ”Udfordringen for vores klienter er deres straffeattest. Når vi har en privat virksomhed med i samarbejdet, er det med tanke på, at når virksomheden selv uddanner, så har de også muligheden for at tage de bedste,” siger Mie-Pil Simmelgaard Madsen fra Kriminalforsorgen.

Læs hele artiklen på DR Nyheder