Da jeg begik kriminalitet med mine hvide venner i provinsen, var politiet ingen steder at finde. Men når jeg tog til ghettoområdet i nabobyen, blev vi patruljeret og mistænkeliggjort konstant. Vi bør derfor forholde os meget kritisk til kriminalstatistikken, skriver tidligere bandemedlem Iman Azamigilan i en kronik på Information.dk.

Han skriver bl.a.: “Jeg havde i perioden, hvor jeg boede i den fynske provinsby, også venner og bekendtskaber i et af de områder af Odense, som er placeret på landets ghettoliste. Jeg kom af og til også i et af disse boligområder for at være sammen med venner og bekendte. Her mødte jeg en helt anden virkelighed, end jeg var vant til: Her var politiets tilstedeværelse ufatteligt massiv, og der gik ikke ti minutter uden synet af en politibil, der kørte forbi de forskellige boligblokke og kiggede mistænkeligt på os unge.”

Han skriver videre – med reference til en rapport fra Det Kriminalpræventive Råd – at etniske minoriteter sigtes oftere, uden at det fører til dom, samt at de oftere mistænkes og stoppes sammenlignet med andre danskere. … Rapporten understøtter også, at der er en stærkt forøget risiko for at blive opdaget i kriminelle handlinger i de udsatte boligområder, da det er en del af politiets operative strategier at have en skærpet indsats i disse områder.”

• Læs hele kronikken på Information.dk

Links til relaterede artikler:

• Stol ikke på de tal, der får minoritetsetniske unge til at fremstå langt mere kriminelle (kronik), Information.dk, 05-09-2020

• Kriminalitet og etniske minoriteter, Det Kriminalpræventive Råd, februar 2019