Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

(Foto: Bent Dahl Jensen)

Temadag: Netværksrådslagning hjælper indsatte med at genetablere kontakten til familie og venner

Fire ud af fem af de indsatte, der har gennemført en netværksrådslagning, har genetableret og vedligeholdt kontakten til alle eller nogle fra deres nære netværk, og de oplever, at det har forbedret kommunikationen og styrket deres indbyrdes relationer. Det er et af de meget væsentlige resultater, der kan aflæses af den foreløbige opsamling af erfaringer fra netværksrådslagningsprojektet ”Fra Fængsel til Frihed”, som Café Exit og Socialt Udviklingscenter SUS har kørt i de seneste to et halvt år i samarbejde med fire fængsler.

De foreløbige erfaringer fra projektet blev præsenteret ved en temadag, som Socialt Udviklingscenter SUS og Café Exit holdt tirsdag den 21. november i Apostelkirken i København. Projektet, der er gennemført med økonomisk støtte fra Den A.P. Møllerske Støttefond, afsluttes ved udgangen af 2017.

 

Netværksrådslagning som metode

Inden fremlæggelsen af de hidtidige resultater fortalte cand.soc., cand.theol. Lotte Hansen om netværksrådslagning som metode. Hun er tilknyttet projektet som ekstern konsulent, og hun har uddannet tre Café Exit-medarbejdere til samordnere. En samordner er betegnelsen for den person, der koordinerer og leder arbejdet med at gennemføre en netværksrådslagning.

Lotte Hansen fortalte, at man ved en netværksrådslagning arbejder fremadrettet, ”for vi kan ikke ændre på det, der er sket.”

”Målet at sætte fokus på hovedpersonen (den indsatte, red.) og at få inddraget og aktiveret hans/hendes private netværk. Vi har fokus på hovedpersonens ønsker, ambitioner og håb. Vi ser på, hvor der er stærke sider, som kan styrkes. Og målet er at finde løsninger – ofte i form af aftaler om, hvordan kommunikationen skal være mellem hovedpersonen og netværket, og hvordan netværket kan støtte hovedpersonen.”

Det er hovedpersonen, der bestemmer, hvem der skal inviteres til netværksrådslagningen. Det kan være familie, venner, frivillige og måske fagpersoner. Det er så samordnerens opgave at kontakte de pågældende for at høre, om de vil deltage i en netværksrådslagning. Samordneren taler også med de pågældende om de spørgsmål, der skal tales om, så alle møder velforberedte op til netværksrådslagningen. Samordneren indleder selve netværksrådslagningen for at ridse rammerne op. Derefter går samordneren udenfor, så hovedpersonen og netværket kan tale privat sammen, og målet er, at de alle bliver enige om en aftale, der kan støtte hovedpersonen. Det kan fx være, at de skal ringe til hovedpersonen en gang om ugen, på et bestemt tidspunkt, eller en aftale om besøg i fængslet. Når det private møde er forbi, kaldes samordneren igen ind og får oplyst, hvilke aftaler der er indgået, og man slutter med at aftale et møde, hvor man skal følge op på aftalerne.

Lotte Hansen pegede på flere styrker ved netværksrådslagninger:

  • De styrker hovedpersonens rettigheder.
  • De gennemføres af aktører, der ikke en del af et system og ikke nar nogen kontrolfunktion.
  • De er med til at opbygge tillid i familien og i relationerne.
  • De mindsker uviljen til at samarbejde med myndighedspersoner.
  • Der lægges vægt på det, hovedpersonen er god til – fremfor at se på, hvor vedkommende har fejlet eller svigtet.

 

Flere positive historier

Louise Warning og Linda Christoffersen, der er socialkoordinatorer i Café Exit, og som sammen med socialkoordinator Palle Christensen, har stået for de netværksrådslagninger, der er gennemført i projektet, fortalte om deres erfaringer med metoden og om nogle af de positive historier, der er.

Louise Warning fortalte om et tilfælde, hvor en indsat gennem netværksrådslagningen igen havde fået kontakt med sin familie, som han ikke havde set i 15 år. Nu taler de sammen i telefon en gang om ugen, og han får besøg i fængslet hver måned af familien.

Linda Christoffersen nævnte, at det er vigtigt at have fokus på kommunikationen i netværket. Hun fortalte om en indsat, som havde et aktivt netværk, men hvor det fungerede problematisk – fx i forbindelse med tilbagefald med misbrug. Her var netværksrådslagningen med til at flytte fokus over på det positive og fremadrettede.

”Netværksrådslagning giver den indsatte mulighed for at tage ansvar for sit eget liv,” sagde Linda Christoffersen – og hun og Louise var enige om, at det er et redskab, der falder godt i tråd med Café Exits øvrige tilbud til indsatte og tidligere indsatte.

 

Flest netværksrådslagninger med mænd

De foreløbige resultater fra projektet blev præsenteret af konsulent Sabrina Lund fra SUS. Opgørelsen bygger pt. på oplysninger fra 26 indsatte, der har gennemført en netværksrådslagning. Desuden er der gennemført interviews med nogle af hovedpersonerne og nogle af netværkspersonerne.

I 22 af de 26 netværksrådslagninger er hovedpersonen en mand, de fleste i alderen 30-37 år. Den skæve kønsfordeling kan hænge sammen med, at hovedparten af de indsatte er mænd.

11 af hovedpersonerne har børn, og i de 10 tilfælde har hovedpersonen børn under 18 år. For syv af hovedpersonerne har netværksrådslagningen handlet om samvær med børnene under afsoningen, genetablering af kontakt med børn eller om forældremyndighed.

Halvdelen af hovedpersonerne oplyser, at de ingen bolig har, eller at de er hjemløse – herunder to, der har adresse hos deres forældre, og to, der er skrevet op til bolig. Otte hovedpersoner får kontanthjælp eller førtidspension.

 

Foreløbige resultater fra projektet

De foreløbige resultater viser, at 21 af de 26 hovedpersoner (81 %) har genetableret og vedligeholdt kontakten med nogle eller alle deltagere fra deres nære netværk. Og de oplyser, at de har en god eller delvis god kontakt.

Kun to har ikke længere kontakt til det nære netværk, og status er ukendt for tre hovedpersoner, da kontakten til dem er mistet.

Sabrina Lund fortalte videre, at tre centrale temaer går igen i de interviews, der er gennemført med hovedpersoner og netværkspersoner – nemlig:

  1. Kommunikationen i netværket er forbedret.
  2. Hele netværket har fået styrket deres relationer.
  3. Den indsatte og netværket er motiveret for at arbejde med løsninger for fremtiden og skabe en fremtid uden kriminalitet.

Hun nævnte som eksempel, at nogle med udvisningsdomme er blevet afklaret i forhold til, hvordan de kan holde kontakt med deres børn efter udvisningen

Sabrina Lund nævnte også, at netværksrådslagningen ofte ikke står alene, men indgår sammen med andre indsatser, og at den derved understøtter effekten af andre tilbud.

Den endelige erfaringsopsamling fra projektet ventes færdig i løbet af december.

 

Vigtigt med samspil mellem fængsler og civilsamfund

Netværksrådslagningsprojektet ”Fra Fængsel til Frihed” er gennemført i samarbejde med Horserød, Jyderup, Møgelkær og Nyborg Fængsler. Og Tina Ising, der er chef for Koncern Resocialisering i Kriminalforsorgen, ser gerne, at der kommer ”mere af den slags ind i fængslerne”.

”Vi har i Kriminalforsorgen metoder, der skal hjælpe os til at arbejde med den enkelte indsatte, så risikoen for recidiv mindskes. Vi ved også, at omgangskredsen har stor betydning for, om man falder tilbage – eller ikke falder tilbage – til kriminalitet.

Vi arbejder bl.a. med ”den motiverende samtale” med indsatte, hvor vi taler med den indsatte om de risikofaktorer, der kan hjælpe til ikke at falde tilbage til kriminalitet. Men vi kan ikke gøre det samme, som man kan i en netværksrådslagning, hvor man fx ikke har den kontrolfunktion, vi har,” sagde Tina Ising – og fortsatte:

”Vi har hørt, at fængslerne har været tilfredse med samarbejdet med Café Exit. Og vi ser gerne, at vi får mere af den slags, hvor civilsamfundet kommer ind i fængslerne.

Det er også vigtigt, at civilsamfundet hjælper med at tage imod indsatte, når de løslades og skal ud i samfundet igen. Det kan Kriminalforsorgen ikke løse. Her er der brug for, at NGO’er og private borgere hjælper til.”

 

Tre anbefalinger til implementering

På baggrund af den foreløbige erfaringsopsamling præsenterede Sabrina Lund tre anbefalinger i forhold til en implementering af netværksrådslagning i forhold til indsatte:

  1. Netværksrådslagningsforløbet varetages primært af eksterne aktører i forhold til Kriminalforsorgen. Det vil kræve ressourcemæssige eller organisatoriske omprioriteringer i fængslerne, hvis opgaven skal varetages af fængselspersonalet.
  2. Rekruttering til forløb varetages i samarbejde med fængselspersonale. Det kræver, at samordneren har adgang til fængslet, jævnlig dialog med fængselspersonale fx ved planlagte eller uformelle møder i fængslet.
  3. Planlægning og gennemførelse af praktiske forhold udføres i samarbejde med fængselspersonalet. Eksempelvis indhentning af besøgstilladelser, booking af lokaler i fængsler mv.

Det anbefales desuden, at ”fængsler og aktør bør udarbejde en samarbejdsaftale, der beskriver aftaler vedrørende de tre anbefalinger til implementering.”

 

Hvad sker der i fremtiden?

Ole Bjørn Andersen, der er organisationschef i Café Exit, kom efterfølgende med et oplæg om, hvad der kommer til at ske efter den 31. december 2017, når projektet slutter.

Han sagde, at erfaringerne fra projektet viser, at det giver rigtig god mening at arbejde med netværksrådslagning som et tilbud til indsatte og tidligere indsatte, fordi metoden matcher rigtig godt med vores syn på relationer og fællesskab. Gennemførelsen af projektet har dog også krævet mange ekstra ressourcer, som der ikke var taget højde for i ansøgningen og projektbeskrivelsen.

Men Café Exit vil gerne fortsætte med at tilbyde netværksrådslagning, og Ole Bjørn Andersen pegede på flere muligheder.

En kommune kan fx gå ind og købe et netværksrådslagningsforløb i forbindelse med løsladelsen af en borger, der sidder i fængsel. En anden mulighed er, at Kriminalforsorgen eller andre aktører køber netværksrådslagninger hos Café Exit – eller måske som et samskabelsesprojekt med flere aktører.

Ole Bjørn Andersen tilføjede, at Café Exit fortsætter med at tilbyde netværksrådslagninger i de fire fængsler, der er med i det nuværende projekt, men at man vil fokusere på at gennemføre konkrete netværksrådslagninger og nedprioritere arbejdet med at komme ud for at motivere og rekruttere indsatte til netværksrådslagninger, da kapaciteten er begrænset.

 

Personlige historier

Temadagen sluttede med et par personlige historier om betydningen af netværksrådslagninger.

Hans Andersen, der er informationsmedarbejder i Café Exit, og som for nogle år siden blev løsladt efter at have afsonet en længere dom, fortalte om, at han under sin afsoning ikke havde været ”stærk nok til at holde på familien”. Han blev skilt og mistede kontakten til sine to – dengang små – børn, som han ikke har set siden.

”Jeg kunne have haft brug for en netværksrådslagning. Jeg led af symptomerne om, at den første samtale er den sværeste. Så jeg udskød samtalen til næste dag, til næste uge … – og fik den aldrig gennemført.

Jeg tror, at mange indsatte ikke får taget kontakt til familien, fordi det er for svært, og at det vil gøre for ondt, fordi man forventer en skideballe.

Det er det, der er det geniale ved netværksrådslagning – at andre hjælper med at tage den kontakt,” sagde Hans Andersen.

Den anden historie blev fortalt i form af en video, der er optaget med 46-årige Jønne, som har været med i netværksrådslagningsprojektet. I videoen fortæller han, hvordan netværksrådslagningen hjalp ham til at komme i kontakt med tidligere venner – og styrket deres relationer.