Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Professor emeritus: Drop myterne om den kriminelle lavalder

“De fleste forældre har opgivet at bruge straf i opdragelsen, fordi det ikke virker. Hvad får os til at tro, at straf vil virke på andres børn?” spørger professor emeritus Eva Smith i et debatindlæg på Politiken.dk om den kriminelle lavalder.

Eva Smith skriver videre blandt andet:

”I Politiken 25.7. foreslog formand for Radikal Ungdom, Victor Boysen, at den kriminelle lavalder skulle sættes op til 18 år, hvilket er et frisk forslag i betragtning af, at der er stærke politiske kræfter i gang for at nedsætte den til 12 år.

Artiklen resulterede i et debatprogram på P1, hvor blandt andre Pernille Vermund deltog. Desværre optrådte en række misforståelser i programmet. Pernille Vermund sagde gentagne gange, at under det nuværende system vurderes et barns skyld af en sagsbehandler. Det vil derfor ifølge Vermund skabe større retssikkerhed for børnene, hvis de kan straffes efter det strafferetlige system med en forsvarer og dom ved en domstol.

Sagsbehandlereksemplet er en misforståelse. Politiet henvender sig måske til de sociale myndigheder, fordi man mener, at 13-årige Marcus har været med til et indbrud. Er dette et enkelt forhold, vil man bede forældrene tage en snak med Marcus, og dermed er sagen slut. Der kan dog rejses et krav om erstatning for eventuelle tab for offeret for indbruddet. (…)

Hvis den kriminelle lavalder sættes ned til 12 år, og barnets sag skal prøves som en straffesag ved de egentlige domstole, vil det ikke blive en sag om mistrivsel, der skal rettes op på. Det vil derimod komme til at dreje sig om, hvorvidt barnet har begået en bestemt forbrydelse, eller rettere, om det kan bevises, at barnet har begået en bestemt forbrydelse.

Det er forsvarerens pligt så vidt muligt at få sin klient frifundet. Han vil derfor sige til barnet, at det ikke skal tilstå indbruddet, »for det kan ikke bevises, at du var med«. Men er det den rigtige tilgang til et barn, der har gjort noget forkert? At lære det, at det har ingen konsekvenser, hvis man bare nægter? At lære det, at myndighederne er fjender, som det er bedst at lyve over for?”

Link til hele debatindlægget på Politiken.dk