Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Ny undersøgelse: Børn af indvandrere oplever langt oftere fædres fængsling end danske børn

Børn af indvandrede forældre risikerer langt oftere at opleve, at deres far kommer i fængsel i løbet af barndommen, end danske børn. Det viser et nyt studie fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, der sammenligner risikoen for danske børn og børn af vestlige og ikke-vestlige indvandrere.

Undersøgelsen viser, at danske børn har en risiko på 3,7 % for at opleve deres far blive fængslet i løbet af barndommen, mens børn af vestlige indvandrere har en risiko på 5,8 %. Højest risiko har børn af ikke-vestlige indvandrere, idet 8,5 % af dem har oplevet, at deres far kommer i fængsel, før de fylder 15 år.

Tidligere undersøgelser har vist, at hvis børns far kommer i fængsel, så er der høj risiko for, at de kommer til at klare sig dårligere i livet, for eksempel ved at de bliver anbragt uden for hjemmet, eller at de selv ender med at blive kriminelle, skriver Rockwool Fondens Forskningsenhed.

Link til studie fra Rockwool Fondens Forskningsenhed

Link til relateret artikel:

En ny analyse kortlægger kriminalitet blandt unge mænd med ikke-vestlig baggrund, Berlingske.dk, 07-05-2021 (betalingsartikel)