Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Ny rapport: Hvert fjerde drab i Danmark i 2012-2017 blev begået af en psykisk syg

I en ny rapport fra Justitsministeriet analyseres domme for drab mellem 2012 og 2017. I hele 24 procent af sagerne har retten vurderet, at gerningsmanden var psykisk syg, skriver Information.dk. Analysen omfatter 156 gerningspersoner og 150 ofre.

En anden gruppe drab, der fylder meget i undersøgelsen, er partnerdrab: 23 procent af ofrene i undersøgelsen blev slået ihjel af en partner eller ekspartner. Tre ud af fire ofre var kvinder.

Denne gruppe gerningsmænd er ifølge undersøgelsen ikke ramt af psykisk sygdom og sjældent dømt for tidligere kriminalitet.

Ifølge rapporten bliver børn i syv procent af sagerne også ofre for drab. Tallet er formentlig højere, fordi gerningsmænd, der begår selvmord, ikke er medtaget i rapporten – og det sker ganske ofte efter familiedrab. Gerningsmændene er altid barnets forældre. Halvdelen af de dømte var psykisk syge på gerningstidspunktet.

Overordnet viser rapporten, ”Typer af drab i Danmark”, at mange gerningsmænd har et misbrug af alkohol eller euforiserende stoffer – nogle gange begge dele – og at halvdelen var påvirkede på gerningstidspunktet.

Omkring halvdelen af gerningsmændene er tidligere straffet for anden kriminalitet. Og en tredjedel er enten efterkommere, indvandrere eller udlændinge.

Rapporten slår også fast, at langt, langt de fleste drab bliver begået mellem mennesker, der kender hinanden, skriver Information.dk.

Læs hele artiklen på Information.dk (betalingsartikel)

Relaterede links

Her syv ting, vi kan lære af 156 danske drabsdomme, Information.dk, 30-01-2020 (betalingsartikel)

Tre ministre om drab: Vi har som samfund ikke gjort det godt nok, Information.dk, 30-01-2020 (betalingsartikel)

”Typer af drab i Danmark” (rapport), Justitsministeriet, 30-01-2020

Ny rapport: Hver fjerde drabsmand er psykisk syg i gerningsøjeblikket (pressemeddelelse), Justitsministeriet, 30-01-2020