Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Ny offerundersøgelse: Frygten for kriminalitet er rekordlav

Bekymringen for at blive udsat for kriminalitet blandt danskere er rekordlav – den har ikke været lavere de seneste omkring 50 år, skriver Det Kriminalpræventive Råd – med henvisning til en ny offerundersøgelse, som Justitsministeriet, Rigspolitiet og Det Kriminalpræventive Råd står bag i samarbejde med Københavns Universitet.

Offerundersøgelsen viser, at danskerne ikke har været mere trygge i årtier. Kun 9 procent er ”ofte” eller ”næsten hele tiden” bekymret for personligt at blive udsat for kriminalitet. Tilsvarende er 13 procent af danskerne ”megetbekymret for vold og anden kriminalitet i samfundet. Det er det laveste niveau siden de første målinger for omkring 50 år siden, skriver Det Kriminalpræventive Råd.

”Danskerne er meget trygge; ganske få er bekymrede for at blive udsat for kriminalitet. På specifikke steder, fx S-togstationer, stier og udsatte boligområder, er der problemer med utryghed, og det skal vi som samfund tage seriøst og sætte målrettet ind, men det er afgørende, at samfundsdebatten tager afsæt i realiteterne. Trygheden er på et historisk højt niveau, siger Det Kriminalpræventive Råds formand, Erik Christensen.   

Selvom langt de fleste danskere er trygge, er der udfordringer på specifikke områder. Kvinder bekymrer sig oftere om at blive udsat for kriminalitet end mænd, og unge på 16-24 år er tilsvarende mere bekymrede end ældre aldersgrupper, viser offerundersøgelsen.  

Offerundersøgelsen blev offentliggjort af Det Kriminalpræventive Råd den 8. marts, men allerede den 27. januar blev den offentliggjort på Justitsministeriets hjemmeside. Ministeriet udsendte dog ikke – i modsætning til tidligere år – ikke en pressemeddelelse om offerundersøgelsen.

Læs hele artiklen på Det Kriminalpræventive Råds hjemmeside

Hent Offerundersøgelserne 2005-2021

Aldrig har vi følt os tryggere end i dag – men på ét område er frygten steget, Politiken.dk, 08-03-2023