Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Nu kan du sende gavebidrag til Café Exit online

Det er blevet lettere at støtte Café Exit økonomisk. Via hjemmesiden kan du nu sende et bidrag, der trækkes på dit Dankort. Du kan også oprette en aftale, så der månedligt eller årligt trækkes et bestemt beløb på Dankort eller via Betalingsservice.

Café Exit er godkendt efter ligningslovens § 8a, således at gavebidrag til foreningen kan trækkes fra på selvangivelsen efter de gældende regler.

En af forudsætningerne for at bevare denne godkendelse er, at der årligt indbetales gavebeløb på minimum 200 kroner af mindst 100 personer.

8a-godkendelsen giver Café Exit en række fordele, hvis samlede værdi løber op i flere hundredetusinde kroner. Derfor har en gave på mindst 200 kroner ekstra værdi for Café Exit.

Hvis du ønsker at benytte fradragsmuligheden, skal du huske at oplyse CPR-nummer, når du udfylder formularen på hjemmesiden, så vi kan indberette indbetalingen til SKAT.

På forhånd tak for ethvert bidrag til foreningens arbejde med at støtte og hjælpe indsatte og tidligere indsatte til at leve uden kriminalitet.

I løbet af kort tid bliver det også muligt at tegne medlemskab og betale kontingent via betalingskort og Betalingsservice.