Der blev anmeldt 31 % færre voldstilfælde end forventet i ugerne fra nedlukning af landet pga. Corona-pandemien til 1. fase af genåbningen, skriver Det Kriminalpræventive Råd.
Det viser en ny undersøgelse foretaget af Syddansk Universitet, Det Kriminalpræventive Råd og Syd- og Sønderjyllands Politi. Undersøgelsen ser på udviklingen af fem kriminalitetstyper under nedlukningen, og både vold, indbrud og hærværk ligger markant lavere end de forrige tre år, imens husspektakler ligger over.
De samfundsøkonomiske omkostninger ved vold udgør normalvis mere end 2 milliarder kroner årligt.
”Det er særligt ofrene, der betaler prisen i form af forringet livskvalitet og færre gode leveår. Jeg synes derfor det gør stort indtryk, at nedlukningen har reduceret volden i Danmark så markant,” siger analytiker Jonas Mannov fra Det Kriminalpræventive Råd
• Læs hele artiklen på Det Kriminalpræventive Råds hjemmeside
Links til relaterede artikler:
• Lukket natteliv medførte markant færre voldsanmeldelser, DR Nyheder, 01-07-2020
• Ansvarlig udskænkning kan reducere vold markant, Kristeligt Dagblad, 01-07-2020 (betalingsartikel)