Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Ny direktør: Alle skal vide, hvad Kriminalforsorgen laver

”Kriminalforsorgen er nok den del af straffekæden, man hører mindst om. Det er vigtigt for både om- verdenen og os selv, at vi får en tydelig plads på samme måde som politi, anklagemyndighed og domstole,” siger den nye direktør for Kriminalforsorgen, Ina Eliasen, i et interview på Fængselsforbundets hjemmeside.

Ina Eliasen tiltrådte den 1. juli, og hun siger i interviewet, at når Kriminalforsorgen skal bidrage med at skabe tryghed i samfundet, så er det helt afgørende, at befolkningen ved, hvad Kriminalforsorgen faktisk laver. At der er gennemsigtighed.

Men også i forhold til nuværende og kommende medarbejdere er et øget kendskab til Kriminalforsorgens arbejde vigtigt, fordi det er med til at skabe en tydelig identitet og stolthed som ansat. ”Et af de vigtigste fokusområder er at rekruttere og fastholde de rette medarbejdere og ledere og dermed skaffe de rette kompetencer – her er arbejdet med kendskab og åbenhed en utrolig vigtig ingrediens,” siger Ina Eliasen.

Hun peger også på resocialisering som et område, der skal tydeligere på dagsordenen. ”Vi skal have så meget resocialisering for pengene, som muligt – det er klart. Resocialisering, der virker. Derfor skal vi også blive ved med at optimere organisationen.”

Læs hele artiklen på Fængselsforbundets hjemmeside