Regeringen har tirsdag den 18. december fået vedtaget de to lovforslag, der udgør den indsats mod ungdomskriminalitet, der blev fremlagt tidligere på året. Som en del af lovpakken bliver der oprettet særlige ungdomskriminalitetsnævn, der skal behandle sager, hvor 10-14-årige mistænkes for at have begået kriminalitet. Regeringspartierne, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti stemte for lovforslagene, mens Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre og SF stemte imod.
• Link til pressemeddelelse fra Justitsministeriet
Børne- og socialchefer: Ny ungdomskriminalitetslov er dybt bekymrende
Med den nye ungdomskriminalitetsreform risikerer vi, at flere børn og unge anbringes uden for hjemmet med baggrund i sanktioner, skriver Anne Vang Rasmussen og Helle Linnet i et debatindlæg på Politiken.dk den 19. december 2018. De er hhv. formand for Børne- og Kulturchefforeningen og formand for Socialchefforeningen. Debatindlægget er en kommentar til den nye ungdomskriminalitetsreform, som betyder, at børn helt ned til 10 år vil blive indbragt for et nyt ungdomskriminalitetsnævn.
”Ungdomskriminalitetsnævnet kan blandt andet iværksætte straks-reaktioner, forbedringsforløb eller anbringelser. Det er vidtgående tiltag for børn, der alene er mistænkt for kriminel adfærd. Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelser kan ikke ankes. Vi er alvorligt bekymrede for børnenes retssikkerhed,” hedder det blandt andet i debatindlægget på Politiken.dk.
Socialchef om ungdomskriminalitet: Reform ignorerer al faglig viden
”Det er svært ikke at blive chokeret og føle afmagt, når man følger Folketingets arbejde med Ungdomskriminalitetsreformen. For den tilsidesætter fuldstændig enhver socialfaglighed, forskningsmæssig viden og praktisk erfaring på en meget bastant måde,” skriver Erik Kaastrup-Hansen i et debatindlæg på Altinget.dk den 11. december 2018. Han er direktør for Sociale Forhold og Beskæftigelse i Aarhus Kommune. Lovforslaget om reformen bliver efter planen vedtaget tirsdag den 18. december.
”Herefter forventes vi i kommunerne efter planen at have den omfattende reform fuldt implementeret små to uger senere,” skriver Erik Kaastrup-Hansen. ”Det kan lyde vanvittigt, men er ikke desto mindre sandt.
Både lovforslaget og den efterfølgende høringsproces demonstrerer markant og bekymrende lille lydhørhed over for den massive mængde af saglige og entydigt kritiske høringssvar. Selv børneombuddene fra vores nabolande bød ind med faglige modargumenter,” skriver socialdirektøren videre.