I 2017 blev der anmeldt 393.437 overtrædelser af straffeloven mod 401.407 i 2016 – et fald på 2 pct. Det svarer til et fald fra 8.400 til 8.200 anmeldelser pr. 100.000 indbyggere. Det fremgår af kriminalstatistikken for 2017, som netop er offentliggjortaf Danmarks Statistik.
Kriminalstatistikken viser også, at antallet af registrerede lovovertrædelser begået af unge under den kriminelle lavalder steget fra 2016 til 2017. Stigningen kommer efter en årrække, hvor der generelt har været en nedgang i denne type lovovertrædelser. Når de mindreårige begår kriminalitet, drejer det sig især om ejendomsforbrydelser. 59 pct. af de mindreåriges lovovertrædelser lå under ejendomsforbrydelser og herunder især butikstyverier og hærværk.
Statistikken indeholder et temaafsnit om udfaldet af sager, der ankes til landsretten. Det fremgår her, at landsretten kun i 5 pct. af de sager, hvor byretten har fundet den tiltalte skyldig, ændrer afgørelsen til en frifindelse.
• Læs mere om statistikken på Danmarks Statistiks hjemmeside
• Hent Kriminalstatistik 2017 (pdf)