Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:
Justitsminister Morten Bødskov på besøg i Exit

Justitsminister Morten Bødskov (S) i samtale med medarbejdere og frivillige i Café Exit. (Foto: Bent Dahl Jensen)

Justitsminister Morten Bødskov på besøg i Exit

Justitsminister Morten Bødskov (S) besøgte mandag den 22. oktober 2012 Café Exit, hvor han blev informeret om Exits arbejde og også fik lejlighed til at tale med to af de indsatte, der kommer i Exit.

Besøget fandt sted kun en times tid inden justitsministeren indledte forhandlinger med Folketingets partier om en ny aftale om Kriminalforsorgen. Derfor fyldte emner som udslusning, resocialisering og den gode løsladelse naturligt til at fylde meget i samtalen i Exit.

Exits organisationschef, Ann Skov Sørensen, og informationsmedarbejder Hans Andersen fortalte om den håndholdte helhedsorienterede indsats, som Exit tilbyder, hvor man tager udgangspunkt i den enkeltes situation. Henrik Hasseris Olesen fortalte om Exits retshjælp og den nye gældsrådgivning, der er  støbeskeen. Desuden deltog caféleder Henning Nordager Thonbo i mødet med justitsministeren.

Jesper (indsat i Vridsløselille) og Tom (bor på pension i den sidste del af indsættelsen) fortalte om, hvordan de konkrete havde oplevet arbejdet med handleplaner og og forberedelser til livet efter løsladelsen.

Spørgsmålet om den store gæld, mange indsatte står med, fordi de skal dække sagsomkostningerne, blev også drøftet med ministeren. Jesper og Tom foreslog, at man kunne lave en ordning – efter noget for noget-princippet – så gælden blev nedskrevet for tidligere indsatte, der holdt sig fri af kriminalitet, da det netop ville være en vigtig motivationsfaktor til at vende det kriminelle miljø ryggen.