Én procent af en ungdomsårgang begår 44 % af årgangens kriminalitet og kan betegnes som en hård kerne af unge kriminelle. Med to omfattende forskningsrapporter (links nedenfor) har Justitsministeriets Forskningskontor undersøgt den hårde kernes kriminalitet og sociale baggrund, skriver Justitsministeriet i en pressemeddelelse.
Unge mellem 10 og 17 år begår generelt mindre kriminalitet, men en hård kerne begår omfattende eller alvorlig kriminalitet. Omkring 1 % af en ungdomsårgang begår 44 % af årgangens straffelovskriminalitet i ungdomsårene. Heraf er knap halvdelen mistænkt eller sigtet for mere end 10 kriminelle forhold.
Den hårde kerne af unge kriminelle har debuteret med kriminalitet tidligere end de øvrige kriminelle i årgangen. Hvis unge begår kriminalitet tidligt i livet, kan det være starten på en kriminel løbebane, skriver Justitsministeriet.
Særligt kendetegnende for den hårde kerne af unge kriminelle er blandt andet, at:
65 % af den hårde kerne er mistænkt eller sigtet for vold
45 % er mistænkt eller sigtet for mere end 10 forhold
38 % er mistænkt eller sigtet for røveri
29 % er idømt en ubetinget frihedsstraf
42 % har gået i specialklasse (til sammenligning har 6 % af de lovlydige gået i specialklasse)
39 % har været i kontakt med psykiatrien (det gælder kun for 11 % af de lovlydige)
16 % har ikke afsluttet 9. klasse (det gælder kun for 2 % af de lovlydige)
Udviklingen i den hårde kernes kriminalitet følger den generelle udvikling i unges kriminalitet. Den generelle udvikling gennem de seneste ti år viser et fald år for år, og den hårde kerne mindskes også. Men trods faldet står de mest kriminelle unge også i de senere år for en meget stor del af årgangens kriminalitet.
- Hent rapporten Ungdomskriminalitet – de mest kriminelle – Justitsministeriets Forskningskontor
- Hent rapporten Udviklingen i ungdomskriminalitet – de mest kriminelle – Justitsministeriets Forskningskontor
- Link til pressemeddelelse fra Justitsministeriet