”Mit navn er Tom, og det her er min historie. … Man kan måske nok kalde det en spændende historie, og jeg kan da også fortælle om tidspunkter, hvor jeg i øjeblikket tænkte, at jeg var verdensmester i alt, og at det var det fede liv, jeg levede. Men først og fremmest er det en historie om, at alting har en pris.”

Sådan indleder Tom Rostved sin bog ”Fra kokain til Café Latte”, og prisen for ham har været, at han har mistet stort set alt, hvad han holdt af: ”Jeg har skyllet mit liv ud i lokummet,” fortæller han i bogen.

Hudløst ærlig beretning
Tom Rostved stoppede sit misbrug i 2009 og valgte at se i øjnene, at hans higen efter anerkendelse har ført ham på et helt galt spor. Han står frem med hudløs ærlighed, for nu vil han gerne advare unge mod at begå de samme fejltagelser.

”Hvis nogen kan bruge min lortehistorie til noget godt, er det fantastisk,” siger Tom. Og han har allerede mange gange oplevet, at det er der faktisk en del, der kan. Han har fortalt masser af konfirmander om sit liv.

”De synes, det er sjovt i starten, men når jeg begynder at fortælle om prisen ved at rende rundt og spille sej, bliver de helt stille. ”

300 foredrag på fire år
Gennem fire år har Tom Rostved holdt omkring 300 foredrag for konfirmander, for menighedsråd og sågar for politibetjente.

”De sidste to år, jeg afsonede i Vridsløselille Statsfængsel, tog jeg ud sammen med en betjent og holdt foredrag. Han spørger stadig tit, om jeg har lyst til at tage med ud, og jeg er fortsat med at holde foredrag efter løsladelsen.”

Vil fratage unge lysten til at spille seje
Hvad vil du opnå ved at fortælle din historie?

”Det er indlysende: At folk ikke skyller deres liv ud i toilettet, som jeg har gjort. De valg, de træffer nu, selv om de kun er konfirmander, har kæmpebetydning for deres fremtid. Måske starter de bare med at ryge lidt hash, og det ser uskyldigt ud, men lige pludselig er det alvorligt. De har så meget potentiale, de unge mennesker, og jeg vil ikke skræmme dem, men jeg fortæller råt for usødet, så de ikke har lyst til at bevæge sig ud i det.”

Fængslet følger med
I menighedsråd og andre forsamlinger med voksne fortæller Tom Rostved især om de bump, der er på vejen ud fra fængslet.

”Vi har taget vores straf, men er stemplet, når vi kommer ud. Udenfor er vi i et mentalt fængsel, fordi vi ikke har lært at begå os i samfundet.”

Han giver ikke meget for den resocialisering, som fængslerne skal give de indsatte.

”Det kan man ikke med mennesker, der aldrig er blevet socialiseret,” siger han. I bogen fortæller han om sin barndom, der var præget af en alkoholiseret og voldelig far, og hans mor havde ikke overskud til at opdrage med den kærlighed og anerkendelse, som er så vigtig for børn.

Kunstnergener
Tatovør og musiker er Tom Rostveds foretrukne titler. På bagsiden af hanss bog er der et billede af en tatovering, som sidder på hans lår.

Mens han gik i skole, tegnede han altid, bl.a. på de borde, han sad ved. Hans kreativitet kunne formentlig have givet ham en helt anden tilværelse, hvis hans opvækst havde næret det ”guldkorn”, som han kalder det.

I Fangekoret spiller han guitar og bas, men kun én af de mange sange, han har skrevet, er med i Fangekorets repertoire.

”Jeg spiller i et andet band, bl.a. med en fængselsbetjent, der kender mig, fra dengang jeg var voldspsykopat. Han synes, det er dejligt, jeg er sådan nu. Der spiller jeg trommer, og jeg elsker at spille musik. Vi er ved at opbygge repertoire, så vi har ikke spillet ude endnu, selv om nogen har efterspurgt os.”

”Fra kokain til café latte – vejen tilbage” er fortalt af Toms Rostved til Benjamin Dalton, som har skrevet ned og redigeret. Bogen er trykt på Kofoeds Skole og koster 50 kroner

Tom Rostveds foredrag kan bookes på Kristeligt Dagblads foredragsliste
http://foredrag.kristeligt-dagblad.dk/2898:Tom-Rostved