“Med en fodlænke kan dømte fortsætte med at fungere i samfundet, samtidig med at de får støtte til at klare deres problemer, og det mindsker ny kriminalitet,” fremgår det af en artikel på Kriminalforsorgens hjemmeside.
”Fordelen ved fodlænken er, at de dømte beholder deres arbejde, indtægt, bolig og kontakten til deres familie. Samtidig bliver de fulgt tæt af fodlænkeafdelingen og kan få hjælp, hvis de har problemer. Alt sammen noget, vi ved, er med til at holde folk ude af kriminalitet,” siger Tina Engelbrecht Ising, der er chef for resocialisering i Kriminalforsorgen.
Fodlænken, der blev indført i Danmark i 2005, er en afsoningsform, hvor den dømte i stedet for fængsel afsoner i en egnet bolig med en elektronisk sender om anklen. Senderen er i kontakt med en overvågningscentral i Kriminalforsorgen. Fodlænkeordningen er blevet udvidet flere gange, og i dag kan alle, der har en dom på maksimum seks måneders fængsel, søge om at afsone med fodlænke. Derudover har personer, som afsoner en dom i fængsel i dag, også mulighed for at afsone de sidste seks måneder inden løsladelsen med fodlænke, den såkaldte backdoor-ordning.
For at få lov til at afsone med fodlænke skal man opfylde en række krav: Afsoneren skal være i arbejde, under uddannelse, i jobtræning eller aktivering og må ikke indtage alkohol eller euforiserende stoffer, mens han afsoner. Hvis en person med fodlænke ikke overholder aftalerne med Kriminalforsorgen og for eksempel ikke møder på arbejde, skal resten af straffen afsones i fængsel.