Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Finansminister Claus Hjort Frederiksen på besøg i Café Exit

Tirsdag den 23. august besøgte finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) Café Exit i København, hvor han mødte flere af medarbejderne.

Efter en kort rundvisning i caféen i Saxogade 5 fortalte organisationschef Ole Bjørn Andersen, informationsmedarbejder Hans Andersen, socialkoordinator Johnny Viktor Pedersen og bestyrelsesmedlem William Rentzmann om arbejdet med at støtte indsatte og tidligere indsatte, som ønsker at leve uden kriminalitet.

Finansministeren blev også præsenteret for nogle af de særlige vanskeligheder, som en del indsatte står over for, når de løslades – herunder at en del løslades uden at have en reel bolig.

På billedet ses finansminister Claus Hjort Frederiksen (tv.), mens organisationschef Ole Bjørn Andersen fortæller om Café Exits historie – suppleret af socialkoordinatorerne Hanna Skovgaard og Johnny Viktor Pedersen (th.).