I oktober 2014 trådte en ny lovbestemmelse om netværkssamråd i kraft. Den handler om kommunernes forpligtelse til at indkalde relevante parter til et netværksmøde i tilfælde, hvor unge under 18 år er mistænkt for at have begået alvorlig kriminalitet.
Justitsministeriets Forskningskontor har netop udsendt en rapport, der kortlægger kommunernes brug af netværkssamråd. I alt har 81 kommuner deltaget i undersøgelsen, og de har indsendt 377 sager vedrørende unge i målgruppen for netværkssamråd. Nedenfor bringes et par afsnit fra rapportens sammenslutning:
”Fagpersonerne oplever, at nogle netværkssamråd kan være særligt vanskelige. Det kan dels skyldes forældre, der er meget vrede, negligerer problemerne eller ikke ser sig selv som medansvarlige i løsningen, og dels unge, der nægter sig skyldige og ikke kan se meningen med netværkssamrådet. Skyldsspørgsmålet skal i princippet ikke drøftes på netværkssamrådet, men fagpersonerne oplever alligevel at bruge tid på at overbevise den unge om, at mødet er berettiget på trods af den unges eventuelle uskyld. I forhold til forudsætningerne for at holde det bedst mulige netværkssamråd peger flere af fagpersonerne på, at det er væsentligt, at deltagerne på netværkssamrådet forberedes grundigt inden mødet, at der fastholdes en anerkendende tilgang over for den unge, at der laves konkrete aftaler, at der er en klar struktur for mødet og en god mødeledelse. Ved afholdelse af netværkssamråd anvender fagpersonerne forskellige metoder til at facilitere mødet, eksempelvis Signs of Safety og løsningsfokuseret samtale. I nogle kommuner anvendes desuden mødeledere, der skal assistere sagsbehandleren ved mødet.
Selv om der blandt flere af fagpersonerne ikke er en oplevelse af, at netværkssamråd har indebåret særlige ændringer fra den hidtidige praksis i disse sager, så er der alligevel flere punkter, hvor netværkssamråd opleves som en fordel i forhold til tidligere. Det drejer sig primært om, at netværkssamrådet giver mulighed for bedre og hurtigere opnåelse og deling af viden med relevante personer omkring den unge. Derudover vurderer informanterne, at netværkssamrådet i højere grad giver mulighed for at inddrage forældre og andre i netværket omkring den unge i arbejdet med at støtte op 5 om den unges trivsel og udvikling. Blandt fagpersonerne er der generelt en tilslutning til indførelsen af netværkssamråd, men samtidig er der i praksis en række barrierer for at udnytte potentialet i lovbestemmelsen om netværkssamråd til fulde.”