Politikere og eksperter kritiserer, at dømte ekstremister kun automatisk tilbydes et antiradikaliseringsforløb, hvis de er dømt efter terrorparagraffen. skriver Jyllands-Posten.

I foråret 2021 blev to mænd idømt henholdsvis 9 og 12 måneders ubetinget fængsel for hærværk mod jødiske gravpladser. De to mænd, der begge havde tilknytning til det højreekstremistiske miljø i Danmark, overhældte i november 2019 – på årsdagen for Krystalnatten i 1938 – 84 gravsten i Randers med maling og lavede andet hærværk på gravpladsen.

Ifølge eksperter er hærværket i Randers et godt eksempel på, at højreradikale grupper i Danmark i disse år viser voldsparathed og potentielt udgør en terrortrussel, skriver Jyllands-Posten. Alligevel får de ikke automatisk tilbudt et antiradikaliseringsforløb under deres fængselsophold. Det er nemlig forbeholdt indsatte, der er dømt efter terrorloven.

Det vækker undren hos førende eksperter i ekstremisme og radikalisering. »Det fremstår fuldstændig meningsløst, at man reserverer afradikalisering til terrordømte islamister. Da man oprindeligt lavede exitprogrammer i Norge og siden Sverige og Tyskland, fokuserede man netop på højreekstreme,« siger Tore Bjørgo, professor på Oslo Universitets Center for ekstremismeforskning og internationalt anerkendt terrorforsker, til Jyllands-Posten.

• Læs hele artiklen på JP.dk (betalingsartikel)