Der mangler både viden, penge og samarbejde, hvis vold, mistrivsel og i yderste konsekvens drab i den nærmeste familie skal undgås, skriver DR Nyheder.
Over 25 år har der været mindst 560 drab, hvor offer og gerningsmand har været nært beslægtet som enten partner, ekspartner, søn, datter eller søskende. Det viser en gennemgang af 1.338 drabssager, som DR’s Undersøgende Databaseredaktion har foretaget.
Drab på de allernærmeste familiemedlemmer udgør dermed 42 procent af alle de domme for drab og for vold der har ført til dødsfald, som er omtalt i pressen fra 1992 til 2016.
Sociolog Esther Nørregård-Nielsen, som er direktør for virksomheden Rådgivende Sociologer, har sammen jurist Nell Rasmussen og stud.scient.soc. nærlæst politirapporter og undersøgt en række af de drabssager, hvor en gerningsmand har slået en partner eller ekspartner ihjel.
Og konklusionen fra deres undersøgelse, ”Forebyggelse af drab og dødelig vold i nære relationer”, fra 2016 er klar: Fysisk vold, men især også længere perioder med psykisk nedbrydelse og ydmygelse, går meget ofte forud for et drab i den nærmeste familie.
Men på trods af de mange familierelaterede drabssager, så er drab i den nærmeste familie og især de ting, der går forud for drabene, ikke noget, der bliver særligt prioriteret af myndighederne, konkluderer undersøgelsen.
”Myndighederne samarbejder ikke på tværs, så de kan lave effektiv beskyttelse af potentielle ofre i højrisiko-sager. Mange sager bliver derfor ikke opdaget, som det er i dag,” siger Nell Rasmussen til DR Nyheder.