”Straf er ikke den rigtige vej at gå, hvis man vil komme kriminalitet blandt børn og unge til livs. Regeringens nye ungdomskriminalitetsnævn skal derfor have en opdragende effekt,” skriver formand Henrik Dam fra Det Kriminalpræventive Råd i et debatindlæg på Altinget.dk. Henrik Dam skriver bl.a.:
”Regeringen har med sit forslag om et ungdomskriminalitetsnævn placeret sig mellem to stole – det sociale system og det retslige. Det er en nervepirrende stoleleg, hvor vi endnu ikke ved, hvilken stol de sætter sig på. Vi har tillid til, at de sætter sig på den rigtige.
Skal børn fremover trækkes igennem et system, hvor de bliver straffet for deres handlinger? Eller skal de opdrages og lære, hvad der er rigtigt og forkert i et socialt system, hvor de skal se deres offer i øjnene og lære om konsekvenserne af deres handlinger?
Vi mener uden tvivl, at man bør vælge sidstnævnte løsning.
Det er paradoksalt, at det ikke er denne debat, der fylder mest i øjeblikket. Flere eksperter har derimod råbt vagt i gevær i forhold til børnenes retssikkerhed, fordi regeringen vil køre børnene igennem, hvad der ifølge dem mest af alt ligner en ungdomsdomstol.
I Det Kriminalpræventive Råd mener vi, at retssikkerhed er en grundlæggende del af vores samfund, uanset om en afgørelse træffes af en forvaltning, eller der afsiges dom ved en domstol. Hvis konsekvens skal være lig med straf, kan det kun ske ved en domstol.
Vi mener imidlertid ikke, at straf er den rigtige vej — og retssikkerheden i forbindelse med sociale reaktioner krænkes ikke af, at de er forvaltningsretlige afgørelser.
Al international forskning tyder på, at når man behandler børn ved domstolene, fastholder man dem i kriminalitet, fordi man stempler dem som kriminelle. Ny dansk forskning har desuden påvist, at den tidligere sænkelse af den kriminelle lavalder ikke gav mindre kriminalitet – tværtimod. 14-årige, som blev straffet, da den kriminelle lavalder var sænket til 14 år, var mere tilbøjelige til at begå ny kriminalitet, end før lavalderen blev sænket. …”