”Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) vil forværre forholdene for varetægtsfængslede og bryder dermed med retsstatens vigtigste princip,” skriver fhv. MF, lic.jur. Preben Wilhjelm i et debatindlæg på Politiken.dk.
”I retfærdig harme over at nogle ’unge lømler’, som havde været sat i varetægt ’hjemme hos far og mor’, ikke kunne bringes til afsoning af deres fængselsdom, fordi straffen allerede var udstået med varetægten, kræver han (Søren Pape, red.) nu, at den form for bekvem varetægt erstattes af nogle helt anderledes barske vilkår, så de kan mærke, at det er en straf,” skriver Wilhjelm indledningsvis – med en tilføjelse om, at det er ”et hidtil uset brud med et af de allermest grundlæggende principper i en retsstat”, der i dansk sammenhæng blev grundlagt ved retsplejereformen af 1919.
”Helt grundlæggende for en retsstat måtte være, at ingen kunne straffes uden dom, og at enhver skulle anses for – og så vidt muligt behandles som – uskyldig, til det modsatte var bevist. Selv få timers anholdelse betragtede retsstatens fædre som en meget hård og forstyrrende forholdsregel, som skulle benyttes yderst restriktivt. Derfor måtte der sættes begrænsninger for varetægt, som jo kunne strække sig over længere tid. Varetægt kunne kun retfærdiggøres, hvis det var nødvendigt for politiets opklaringsarbejde og skulle rent praktisk foregå mindst muligt indgribende. Under ingen omstændigheder måtte denne principielt betænkelige foranstaltning have karakter af straf,” skriver Preben Wilhjelm – og tilføjer senere:
”Enhver nok så begrænset frihedsindskrænkning før dom strider mod retsstatens grundlæggende princip om, at enhver skal behandles som uskyldig, til det modsatte er bevist.
Selv det mindste brud på dette princip kan kun retfærdiggøres, hvis det er nødvendigt for politiets efterforskning, og skal selvsagt – som vore forfædre slog fast – være mindst muligt indgribende.
I det konkrete eksempel, der fik Pape på banen, har retten åbenbart vurderet, at varetægt i hjemmet har været tilstrækkeligt til at sikre en fuldgod efterforskning.
Søren Papes krav om, at vilkårene skærpes, så de unge lømler kan mærke, at det er alvor, har intet at gøre med politiets efterforskning. Det bryder således radikalt med retsstatens grundlæggende princip om, at enhver så vidt muligt skal behandles som uskyldig, indtil der er fældet dom. Ingen af Papes konservative forgængere – høge såvel som duer – har nogensinde bevæget sig på den forkerte side af denne helt principielle skillelinje,” skriver Preben Wilhjelm i debatindlægget på Politiken.dk.