Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:
Café Exit åbner igen for alle aktiviteter

Café Exit åbner igen for alle aktiviteter

Fra mandag den 8. juni ændres forsamlingsforbuddet, så det er tilladt at mødes op til 50 mennesker samme sted. Derfor åbner Café Exit i den kommende tid igen for alle faste aktiviteter – selvfølgelig med forbehold for, at der fortsat skal sikres god hygiejne og holdes afstand. Vi overvejer, hvordan vi kan genoptage vores kultureftermiddage. Der holdes dog ingen kultureftermiddage i juli pga. sommerferien.

I København er man fra den 8. juni velkommen i caféen i de normale åbningstider og til vores faste aktiviteter. Vi planlægger at holde kultureftermiddag i København torsdag den 25. juni. Vi undersøger pt., hvordan vi kan opfylde kravet om, at der højst må deltage 50 personer. Der kommer yderligere information på hjemmesiden i løbet af måneden.

I Odense åbnes for den faste aktiviteter mandag den 15. juni. Der holdes kultureftermiddag i Odense igen den 5. august.

I Aarhus kan man mødes efter aftale med socialkoordinatoren. Der holdes kultureftermiddag i Aarhus igen mandag den 10. august.

Indtil videre ligger vores aktiviteter i fængslerne stille. Her er vi afhængige af, hvordan Kriminalforsorgen planlægger genåbningen for besøg i fængslerne.