Regeringen har den 29. juni 2018 indgået en aftale med Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti om indsatsen mod ungdomskriminalitet. Aftalen indeholder i alt 24 initiativer, herunder oprettelsen af et Ungdomskriminalitetsnævn og en ungekriminalforsorg.
”Den kriminelle lavalder er 15 år, og børn skal ikke i fængsel. Men der skal være en mærkbar reaktion, når børn og unge begår kriminalitet, så de forstår, at alle handlinger har konsekvenser. Særligt indsatsen over for den hårde kerne, som står for en uforholdsmæssig og alt for stor en andel af den samlede ungdomskriminalitet, skal nytænkes, så fødekæden til den hårde kerne stoppes,” hedder det i en pressemeddelelse fra Justitsministeriet om aftalen.
”Med aftalen oprettes der et Ungdomskriminalitetsnævn, der skal træffe afgørelse i sager om børn og unge i alderen 10-17 år, som er i fødekæden til den hårde kerne. Nævnet kan træffe afgørelse om straks-reaktioner og forbedringsforløb på op til to år – og i særlige tilfælde 4 år.
Der oprettes en ungekriminalforsorg, der skal føre tilsyn med, at Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelser efterleves.
Ungepålægget – der kan fastsætte konkrete handlepligter for en ung – udvides til at omfatte børn på 10-11 år og ændrer navn til børne- og ungepålægget.
Der sættes ind for at sikre kvaliteten af indsatsen over for anbragte kriminalitetstruede unge på sikrede og delvist åbne institutioner. Sikkerheden i anbragte unges dagligdag og indsatsen mod indsmugling af våben og euforiserende stoffer styrkes.
Den brede forebyggende indsats for alle børn og unge får et markant løft med bl.a. en ny fælles ramme for SSP-samarbejdet og en ny uddannelse til alle SSP-konsulenter i kriminalitetsforebyggelse med fokus på rekruttering af børn og unge til banderne. Endelig er der indgået aftale om en række initiativer, der skal sikre effektiv opfølgning og evaluering af det nye system,” skriver Justitsministeriet.