Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Advokater slår alarm: Presset i fængslerne hindrer os i at møde vores klienter

Forsvarsadvokat Hassan Mahmood er mødt op i Vestre Fængsel for tredje gang inden for en uge for at komme ind til sine klienter. I dag kommer han ind, men han er tidligere blevet mødt af beskeder om for mange i kø til besøgslokalerne og manglende personale. Forsvarsadvokaten har blandt andet forsøgt at komme ind til en klient, han skal i retten med på tirsdag, skriver DR Nyheder.

Baggrunden er, at fængslerne mangler personale. I marts var der 3500 ubesatte vagter i de danske fængsler, og Fængselsforbundet vurderer, at det svarer til, at der mangler 167 fængselsbetjente.

Hos Landsforeningen af Forsvarsadvokater mener de, at underbemandingen i fængslerne er et stort problem. ”Jeg synes, at det er ganske forfærdeligt. Vi har et stort retssikkerhedsmæssigt problem,” siger formanden Kristian Mølgaard.

Hos Kriminalforsorgen anerkender de, at der netop i Vestre Fængsel har været nogle udfordringer.

Læs hele artiklen på DR Nyheder