Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:
Vellykket fisketur på Øresund

Vellykket fisketur på Øresund

Exits fiskeklub, der er en del af Exits nystartede sportsklub, var fredag den 3. september 2010 på fisketur på Øresund.

Socialkoordinator Johnny Viktor Pedersen fortæller her mere om turen:

”Det var strålende solskin og blikstille, da Fangefisken, Exits fiskeklub, drog ud på vores første fisketur. Turen gik fra Nivå Havn med det gode skib ”Havhesten”. Bevæbnede med stænger, blink og højt humør entrede vi båden i samlet flok. Provianten bestod af en ordentlig bunke sandwich og colaer (en stor tak til Hanni).

Det varede ikke længe, efter at snørerne var smidt i vandet, før der var bid første gang. Det blev i alt til 22 store torsk og en utallig mængde sild – til skippers store overraskelse, for der var nemlig ikke fanget noget særligt i farvandet i de seneste måneder. Hvem kan? Exit kan!

Vi var otte personer af sted og havde en superhyggelig dag sammen på Sundet.