Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Unge med alvorlige kriminalitetsproblemer har udbytte af særlig mentorindsats

En skræddersyet mentorindsats er noget af det, der har virket allerbedst for de kriminalitetstruede unge, som har deltaget i afprøvningen af metoden ”En vej ind”. De trives bedre, og kriminalitetsrisikoen daler, viser en ny evaluering. Men det er en vigtig forudsætning, at de unge er motiverede for indsatsen, skriver Socialstyrelsen om evalueringen af mentormetoden. Evalueringen er gennemført af Oxford Research.

Som led i bekæmpelsen og forebyggelsen af bandekriminalitet igangsatte Socialstyrelsen i 2016 en afprøvning af metoden ”En vej ind”, der har som overordnet formål at støtte alvorligt kriminalitetstruede unge (16-30 år) i at opnå medborgerskab og komme i uddannelse eller beskæftigelse.

Metoden, der oprindelig er udviklet i Ishøj kommune, består af et fire måneder langt håndholdt og intensivt gruppeforløb. Kerneelementerne er bl.a. mentorforløb ART (Aggression Replacement Training) og MI (Motivational Interviewing/Den Motiverende Samtale).

Metoden er blevet afprøvet i Aalborg, Halsnæs og Odense Kommuner, og evalueringen tyder på positive resultater, skriver Socialstyrelsen.

De unge har overordnet set haft udbytte af indsatsen på en række parametre, herunder arbejde og uddannelse, trivsel og tro på fremtiden. Ikke mindst når det gælder risikofyldt adfærd, ses der en positiv udvikling. De unge er mindre kriminelle og er også i mindre risiko for at blive rekrutteret til bander og rockergrupper.

Evalueringen peger også på, at det er en vigtig forudsætning for metodens succes, at de unge er motiverede for forandring og har en erkendelse af, at de selv er i stand til at tage styringen af deres liv.

Den skræddersyede og personlige mentorindsats har været afgørende for udbyttet. Det, der har virket for de unge, er især tillidsrelationen til mentoren. Også de konkrete metoder, holdsammensætningen og gruppedynamikken har væsentlig betydning. Gruppedynamikken kan dog virke begge veje: På de hold, hvor den var positiv og opbyggelig, brugte de unge hinanden til sparring, spejling og udvikling, var den negativ, låste de unge hinanden fast.

Evalueringen har også afdækket, at de unge ofte har behov for hjælp i længere tid end de fire måneder, forløbet varer. Derfor anbefales det, at disse unge tilbydes yderligere støtte.