Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:
Exit til livet

Helle Vilsfort holdt tale til sin familie, til venner og til de ansatte og frivillige fra Café Exit, da hendes bog udkom. Ved receptionen deltog omkring 65 mennesker, der bekræftede, at hendes liv og den, hun er, har betydning. (Foto: Bent Dahl Jensen)

Exit til livet

Helle Vilsfort har i Café Exit fået støtte til et andet liv efter fængslet. Processen med at komme ud af stofafhængighed og bearbejde de sår i livet, som lå bag, har hun beskrevet i bogen ”Exit til livet”, som hun begyndte at skrive i Vestre Fængsel. Café Exit udgav bogen den 27. april 2015.

Tre civilklædte betjente bankede på hos Helle Vilsfort, og hun tilstod med det samme, at hun havde 70 gram amfetamin i lejligheden. Helle brugte selv stoffet og solgte lidt for at finansiere sit forbrug. Rygterne gik, at der havde været syv kampklædte betjente i hendes lejlighed, og hendes familie var helt i chok, fordi de troede, at deres Helle var narkopusher. Det skete 2. oktober 2012, og Helle sad fire uger i varetægtsfængsel i Vestre Fængsel.

“Jeg brugte en masse tid i min celle på at tænke over fremtiden, nutiden og ikke mindst fortiden” skriver Helle Vilsfort i bogen Exit til livet.

“Jeg var overrasket over mig selv og det valg, jeg havde truffet. At jeg i sin tid endte i stofferne, kunne jeg til dels forstå og acceptere,  selv om det var ekstremt skamfuldt, at jeg i en alder af 38 år kom ud i dette. Jeg havde trods alt i en uddannelse som pædagog bag med og havde siddet i en mellemlederstilling. Så via min uddannelse og mit arbejde havde jeg en viden om misbrug og misbrugets konsekvenser og burde have vidst bedre.”

 

Café Exits klub for kvindelige indsatte
Helle Vilsfort deltog Helle Vilsfort i Café Exits kvindeklub i Vestre Fængsel. Hver 14. dag kommer frivillige kvinder fra Café Exit, og sammen med fængselspræst Susanne Christiansen har de kreative aktiviteter og hygge med op til otte kvindelige indsatte.

Her mødte Helle Vilsfort kunstterapeut Herdis Gregersen, som afprøvede, hvordan kunstterapi ville fungere for de kvindelige indsatte.

“Det skulle senere vise sig, at mødet med hende blev livsændrende og min redning,” fortæller Helle.

De indsatte kvinder skulle lave bagsidebilleder. “Vi fik nogle runde stykker papir og fik at vide, at vi skulle give slip på alle vores tanker og bare tegne/male det, der lige faldt os ind. Næste skridt var at tage en af de komponenter, vi havde lavet på første tegning og bruge den på den næste og tegne et nyt billede. For hver tegning, vi lavede, skulle man bruge samme komponent og give hver tegning en titel. Vi skulle lave så mange tegninger, vi havde lyst til, indtil vi følte, at nu var processen færdig. For mit vedkommende blev det til fire billeder, der viste min psykiske rejse i min tid i fængslet.”

De fire billeder bevægede sig fra død til håb, og der opstod en kontakt mellem Helle og Herdis, som er fortsat siden.

Gik fra indsat til værdsat
Helle blev stoffri i fængslet, og hun vidste, hun ville noget andet, når hun kom ud.
”Da jeg hørte om Café Exit, var jeg klar over, at jeg havde brug for at få spændt et sikkerhedsnet ud under mig, hvis jeg ikke skulle ryge tilbage i den gamle skure,” fortæller hun, og 14 dage efter løsladelsen dukkede hun op i Café Exit i Saxogade på Vesterbro.

”Jeg var glad for at se Café Exits motto ”Fra indsat til værdsat”, for mit selvværd var dårligt, og jeg skammede mig sådan over, at jeg havde været i fængsel,” husker Helle.

Gav slip på skammen
Få dage efter besøget i Café Exit, var Helle til sin første terapisamtale hos Herdis Gregersen, som er frivillig kunstterapeut i Café Exit, og Helle oplever terapiforløbet som hendes redning.

”Jeg har altid følt mig forkert og havde søgt tilflugt i stofferne, som opfyldte tomhedshullet i mit indre. Jeg er nu nået frem til at kunne tilgive mig selv og give slip på skammen.”

Giver tilbage som frivillig
Helle Vilsfort afsonede samfundstjeneste i Café Exit og er fortsat som frivillig ved Café Exits månedlige kultureftermiddage, hvor hun laver mad til de omkring 100 deltagere, som består af indsatte, ansatte og frivillige.

”Jeg kan give noget tilbage til Café Exit, og min mad bliver værdsat. Jeg er i grunden udadvendt og åben, og det behøver jeg ikke længere at være på stoffer for at være.”