Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Sikkerhed står i vejen for fængselsgudstjenester

Politiske stramninger har de seneste år modarbejdet præsternes arbejde i landets fængsler. Det betyder, at færre i dag må samles til kirkelig undervisning og gudstjenester, skriver Kristeligt Dagblad.

Avisen beskriver et eksempel: I december holdt fængselspræst Jesper Birkler 10 julegudstjenester på to dage i Enner Mark Fængsel ved Horsens. Det høje antal skyldtes ikke flere fanger end normalt, men en nyindført begrænsning på, hvor mange indsatte, han måtte samle på én gang. På nogle afdelinger måtte der for eksempel komme 12 ad gangen, på andre kun 6.

”Så måtte jeg lave gudstjenesterne så korte, at jeg kunne nå dem alle. Det gik, men betød, at det vigtige samvær efter gudstjenesten, hvor man kan sidde og få kaffe og brød, også blev presset. Og så giver reglerne generelt en lavere gudstjenestefrekvens for de indsatte,” siger han til Kristeligt Dagblad.

Læs hele artiklen i Kristeligt Dagblad (betalingsartikel)