Stadig flere gerningsmænd idømmes samfundstjeneste som en del af straffen, men det er gået for vidt, mener politisk flertal, der vil begrænse mulighed for samfundstjeneste til voldsdømte, skriver Kristeligt Dagblad.
Tal fra Kriminalforsorgen viser, at brugen af samfundstjeneste er steget med en fjerdedel på 10 år. I 2017 blev 4.355 idømt samfundstjeneste som en del af deres straf. Men stigningen skyldes særligt, at flere voldsdømte idømmes samfundstjeneste, og den udvikling er regeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti kritiske over for.
Brugen af samfundstjeneste i voldssager er steget med 38 procent fra 2007 til 2017, viser tal fra Kriminalforsorgen. Tal fra Danmarks Statistik viser, at der på 10 år i næsten 1.000 sager om delvist betinget eller betinget fængsel for grov vold også er blevet idømt samfundstjeneste.”Det har aldrig været meningen, at personfarlig kriminalitet skulle straffes så mildt, at man kunne møde sin gerningsmanden på gaden kort efter,” siger Socialdemokratiets retsordfører Trine Bramsen, som støtter regeringens forslag, selvom at det var under Socialdemokratiets regeringstid i 2014, at der blev åbnet for i højere grad at idømme samfundstjeneste.
”Domstolene har taget sagen lidt i egen hånd og selv tolket, at personfarlig kriminalitet kan være glimrende at straffe med samfundstjeneste,” siger Trine Bramsen.
Hos Den Danske Dommerforening kan formand Mikael Sjöberg dog ikke genkende Socialdemokratiets påstand om, at domstolene er gået for vidt i forhold til at idømme samfundstjeneste.
”Vi mener ikke, at vi er gået videre, end hvad der var dækning for i forarbejderne til loven fra 2014, og så må lovgiver jo ændre loven eller Anklagemyndigheden anke med påstand om ubetinget straf,” siger Mikael Sjöberg.