Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Pga. risikoen for coronasmitte bliver der ikke indsat nye fanger til afsoning i fængslerne, besøg begrænses og udgangstilladelser er inddraget

Personer, der har fået en ubetinget fængselsdom i retten, må egentlig ikke bevæge sig frit omkring. De bliver i stedet indkaldt til at afsone dommen i et arresthus, fængsel eller med fodlænke. Men lige nu har coronaudbruddet i Danmark sat en stopper for det. Nye afsonere får ikke lov til at komme ind i de danske fængsler. Det fortæller sikkerhedschef i Kriminalforsorgen Lars Brysting til DR Nyheder.

Stoppet for nye afsonere betyder ikke, at politiet ikke kan komme med anholdte, der skal varetægtsfængsles. Og det har heller ikke betydning for dem, der allerede sidder fængslet og overgår til afsoning. Der sidder lige nu knap 4.000 indsatte i de danske arresthuse og fængsler.

Selvom Kriminalforsorgen forsøger at mindske risikoen for, at der kommer coronavirus bag murene, så har udbruddet i Danmark allerede sat sit aftryk. Enkelte indsatte har udvist symptomer på coronavirus, skriver DR Nyheder. Kriminalforsorgen kan ikke oplyse det konkrete antal.

Indsatte har i danske fængsler ret til besøg og fællesskab med hinanden. Men også det har Kriminalforsorgen efter coronaudbruddet sat regler op for. Det kan læse mere om her.

Indsatte med mulighed for udgang får heller ikke lov til at besøge omverdenen i øjeblikket. Alle udgangstilladelser er blevet inddraget, skriver DR Nyheder. Samtidig er al fælles undervisning og aktiviteter for de indsatte i fængslerne er aflyst, og de indsatte må nu kun ses og lave mad sammen i mindre grupper.

Læs mere om, hvordan risikoen for coronasmitte påvirker fængsels- og retsvæsen:

Vil ikke risikere coronasmitte i fængslerne: Nye dømte får ikke lov til at afsone, DR Nyheder, 15-03-2020

Ændrede besøgsregler pga. coronasituationen, Kriminalforsorgen

Indsatte i oprør: Måtte pludselig ikke komme på weekend, Ekstra Bladet, 15-03-2020

Indsatte udelukket fra fællesskab efter coronasymptomer, Ekstra Bladet, 12-03-2020

Udsatte retssager og voksende sagsbunker: Det betyder coronakrisen for det danske retsvæsen, DR Nyheder, 15-03-2020