Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:
Michael fortalte om et barskt liv med stoffer, vold og fængsel

Michael Fuhlendorff har afsonet i alt 9 års fængsel. (Foto: Bent Dahl Jensen)

Michael fortalte om et barskt liv med stoffer, vold og fængsel

Tirsdag aften den 3. marts holdt Michael Fuhlendorff foredrag i Apostelkirkens menighedslokaler. Her fortalte han i over en time om sit liv, der har formet sig som et barskt liv med stoffer, vold og fængsel. Bagefter svarede han på spørgsmål – og han afsluttede, som han begyndte, med at læse et digt, hvor han reflekterer over sit liv og fortæller om sine drømme – mens Louise Adrian spillede til på klaver.

Michael Fuhlendorff har afsonet i alt 9 års fængsel. Han fortalte om, hvordan det allerede i 13-års-alderen begyndte at gå galt, og hvordan det eskalerede med årene – og et par gange var han tæt på at miste livet. Men inden for de seneste år har han lagt en anden kurs for sit liv. ”Jeg var 32 år, før jeg lærte at tage ansvar,” læste Michael fra et af sine digte. Han er i dag 35 år – og han fortalte, at den afgørende årsag til kursændringen er, at han er blevet far.

Michael Fuhlendorff er en af de tidligere indsatte, der tager ud og holder foredrag på skoler, for konfirmander mv.

Læs mere om Café Exits kriminalpræventive foredrag.