Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) vil begrænse brugen af samfundstjeneste til voldsforbrydere, selv om det ifølge hans egne eksperter er bedre og billigere end at sende folk i fængsel, skriver Jyllands-Posten.
Ifølge regeringen er brugen af samfundstjeneste gået for vidt, og justitsminister Søren Pape Poulsen (K) bebuder, at han vil fremlægge et lovforslag, der begrænser brugen af samfundstjeneste i sager om vold.
Regeringens stramning kommer på trods af, at eksperter har påvist flere fordele ved samfundstjeneste, skriver Jyllands-Posten.
I 2014 påpegede Straffelovrådet, at man ved at idømme samfundstjeneste undgår, at kriminelle bliver ”udsat for de negative påvirkninger, som kan finde sted i et fængsel”. Samtidig er udgifterne ved at have en person i samfundstjeneste lavere end ved at have vedkommende siddende i en celle.
• Læs hele artiklen på JP.dk (betalingsartikel)