Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:
Offerrådgivningen i Aarhus på besøg

Dorthe Kallestrup og Mette Frandsen fortalte Café Exits frivillige om arbejdet i Offerrådgivningen. (Foto: Jørgen Diswal)

Offerrådgivningen i Aarhus på besøg

Ved frivilligaftenen torsdag den 8. september lagde Café Exit lokaler til et spændende og informativt besøg af Offerådgivningen i Aarhus.

Dorthe Kallestrup og Mette Frandsen fortalte bredt om deres arbejde, og hvordan kravene var til Offerrådgivningens korps af frivillige og vigtigheden af at være ordentligt klædt på til jobbet.

De typiske henvendelser kommer fra mennesker, der har været udsat for indbrud, vold, voldtægt, været vidne til eller impliceret i ulykker og pårørende, der ikke ved, hvordan de skal hjælpe. Altså en meget bred og broget gruppe af folk, der føler sig som ofre i en eller anden situation.

Offerrådgivningens arbejde har punkter, der ligner det arbejde, som frivillige i Café Exit også udfører. Blot med et andet klientel, som også på nogle områder kan føle sig som ofre. Derfor var besøget af Dorthe Kallestrup og Mette Frandsen vigtigt og inspirerende.

Offerrådgivningen holder til i selvstændige lokaler hos Politiet i Fredensgade 25. Der er åbent på telefonen døgnet rundt hele året. Og mulighed for personligt fremmøde.