Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Ny ph.d.: Sådan går det med unge, der er blevet straffet for kriminalitet

Sanktioner over for unge, der er involveret i kriminalitet, kan have en væsentlig betydning for deres fremtidige kriminalitet og uddannelsesmæssige resultater. Det viser denne ph.d.-afhandling, der består af fire empiriske studier baseret på danske administrative registerdata, oplyser Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (VIVE).

De fire studier, der indgår i ph.d.-afhandlingen, viser:

  1. At unge, der er idømt en kort fængselsdom og afsoner med fodlænke i stedet for fængsel, har markant højere gennemførelsesprocenter fra ungdomsuddannelser 3 år efter endt afsoning.
  •  At andelen af 14-årige, der begik en straffelovsovertrædelse, ikke faldt i perioden 2010 til 2012. Der var således ikke en generalpræventiv effekt af at introducere en hårdere straf til en yngre aldersgruppe.
  • At de 14-årige, som fik deres sag behandlet i retssystemet, var mere tilbøjelige til at begå ny kriminalitet sammenlignet med de 14-årige, der tidligere fik deres sag behandlet af de sociale myndigheder.
  • At de 14-årige, som mødte retssystemet, havde lavere sandsynlighed for at gå i 9. klasse, og de fik lavere karakterer ved afgangsprøven i dansk i 9. klasse.
  1. At hvis der er en høj andel af klassekammerater med tidligere sigtelser, er der større sandsynlighed for, at de unge bliver sigtet for en strafbar handling inden for de første 12 måneder. Undersøgelsen viser også, at der er positive effekter for unge med flere tidligere sigtelser, hvis de begynder på en ungdomsuddannelse med helt nye klassekammerater, hvor kun få tidligere har begået kriminalitet. Det nye miljø med en lav andel af klassekammerater med tidligere sigtelser mindsker deres risiko for at begå ny kriminalitet.
  2. At selv når man tager højde for socioøkonomiske forhold og en lang række øvrige sociale problemer har unge med en tidligere dom lavere tilbøjelighed til at starte på ungdomsuddannelse og højere frafaldsprocenter. Samtidig viser undersøgelsen, at 20-30 procent af forskellene i uddannelsesmæssige resultater mellem unge med forskellig socioøkonomisk baggrund kan tilskrives sociale problemer under deres opvækst. Blandt unge med forældre med lave uddannelser og indkomster er sociale problemer også udbredt, og det er væsentligt at tage højde for, når man vurderer, hvordan de klarer sig i uddannelsessystemet.

 

Afhandlingen viser samlet set, at sanktioner af unge, der er involveret i kriminalitet, kan have en væsentlig betydning for deres fremtidige kriminalitet og uddannelsesmæssige resultater.