Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Ny forskningsrapport: Kriminalitet smitter

”Undgå én kriminel handling og få, uden yderligere omkostninger, betydeligt flere undgåede kriminelle handlinger med i købet.” Sådan lyder den helt korte version af konklusionerne på et studie, som professor Christian Dustmann og seniorforsker Rasmus Landersø har gennemført ved Rockwool Fondens Forskningsenhed.

Studiet giver svar på et spørgsmål, der er helt centralt i forhold til omfanget af kriminalitet. Nemlig, om kriminalitet er et socialt fænomen, og om den enes kriminelle adfærd påvirker den anden til også at begå kriminelle handlinger.

Resultatet af studiet er et utvetydigt ja til, at kriminalitet smitter. Den afledte effekt af en sparet kriminel handling vil i løbet af de næste to år være, at næsten fire andre ikke bliver begået. Og i løbet af fem år kan knap syv handlinger undgås,” skriver Rockwool Fondens Forskningsenhed. Den fortsætter:

”Denne sammenhæng – at kriminel adfærd smitter – er ikke før blevet påvist, men det har været antagelsen, at den eksisterede. Antagelsen er baggrunden for en række kriminalpræventive programmer og politikker. Det gælder fx den såkaldte king-pin-strategi, hvor politiet går efter at pågribe den centrale person i et netværk, og mentorordninger, hvor unge utilpassede bliver sat i kontakt med positive rollemodeller.

Når ikke man med sikkerhed har vidst, om mekanismen faktisk var til stede, hænger det sammen med, at den kun er én af tre mulige – og sandsynlige – forklaringer på, hvorfor nogle grupper begår meget kriminalitet.”

 

Læs også:

Information.dk bringer et interview med seniorforsker Rasmus Landersø i anledning af rapporten. Her er link til artiklen: Kriminalitet smitter, og drengebørn giver mindre kriminelle fædre – Information.dk, 17-04-2018. (Betalingsartikel)