Du kan møde Café Exit og Fangekoret flere gange under Folkemødet på Bornholm.
Fredag den 17. juni kl. 11.00-11.45 fortæller fængselspræst Erik Adrian – under overskriften ”Mød fangernes skriftefader” – om samtalerne med indsatte og arbejdet som fængselspræst ved et arrangement, hvor Kriminalforsorgens direktør, Ina Eliasen, er moderator. Erik Adrian, der i 16 år har været fængselspræst i Vestre Fængsel, er næstformand i Café Exits bestyrelsen. Læs mere her.
Fredag den 17. juni kl. 12.30-13.30 deltager Tom Hansen i en debat, arrangeret af Fængselsforbundet med overskriften ”Selv fangerne savner fængselsbetjente”. De øvrige deltagere er folketingsmedlem Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) og Fængselsforbundets formand, Bo Yde Sørensen. Tom Hansen er projektmedarbejder i Café Exit og medlem af Fangekoret. Debatten foregår i Folkets Hus (tæt ved SuperBrugsen). Fangekoret synger samme sted kl. 13.00-13.30. Læs mere her.
Fredag den 17. juni kl. 16.30-17.30 synger Fangekoret under ledelse af Louise Adrian ved en koncert i Himmel & Jord-teltet. Læs mere her.
Arrangementer i øvrigt
Kriminalforsorgen holder en række events og debatter under Folkemødet. Du kan finde hele listen ved at søge på Kriminalforsorgen i programmet for Folkemødet.
Institut for Menneskerettigheder holder flere arrangementer, heriblandt en debat om ungdomskriminalitetsnævn under overskriften ”Skal en 10-årig kunne stilles for en dommer?” I debatten deltager Red Barnets generalsekretær, Johanne Schmidt-Nielsen, Christian Holst Vigilius (landsformand for Konservativ Ungdom), Martin Dommerby (formand for politisk udvalg i Venstres Ungdom) og Nikolaj Nielsen, der er ligebehandlingschef i Institut for Menneskerettigheder. Læs mere her.
Det Kriminalpræventive Råd inviterer til debat om kriminalitet i udsatte boligområder, partnerdrab, digitale krænkelser og andre aktuelle emner. Læs hele programmet her.