”Gigantiske sagsomkostninger gør det svært eller umuligt for mange straffede at komme tilbage i samfundet. Hvorfor lærer vi ikke af Norge og Sverige og dropper en del af gælden?” spørger Café Exits leder, organisationschef Ole Bjørn Andersen i en kronik i Politiken. Ole Bjørn Andersen skriver bl.a.:

”Når en dansk kriminel har afsonet sin straf i et dansk fængsel, dumper der som noget af det første en regning fra staten ind ad brevsprækken hos den pågældende.

Regningen er for sagsomkostninger i forbindelse med retsforløb, advokatlønninger og andre udgifter ved strafudmålingen, og beløbet svinger fra sag til sag. Men det er ikke ualmindeligt, at det sniger sig over en halv million kroner. Ofte meget mere.

I 2004 modtog en tidligere indsat således en regning på 893.369 kroner fra politimesteren i Vordingborg, som skulle betales inden for 20 dage. …

Med sådan en startgæld er der lang vej tilbage til et velfungerende liv med arbejde, bolig, kæreste, venner og fritidsinteresser. …

Café Exit er en ngo, der hjælper tidligere indsatte med at komme tilbage til samfundet.

Vi rådgiver om alt fra almindelige menneskelige problemer til økonomi, og vi kan se, at sagsomkostningerne er et møllehjul, systemet hænger om halsen på nogle af de svageste borgere i samfundet.

Rigtig mange af dem, vi møder i Café Exit, lykkes det aldrig at vriste sig fri af gælden. …

Man har forsøgt at gøre noget ved dette åbenlyse problem tidligere. Folketinget nåede i 2014 så tæt på en reformation inden for sagsomkostninger som nogensinde, da der blev udarbejdet en 120-siders betænkning af Justitsministeriet og nedsat et bredt udvalg af fagfolk, der anbefalede, at der indførtes et system, som kunne hjælpe tidligere fanger tilbage til samfundet.

Ganske enkelt ved systematisk at eftergive gæld til dem, der ikke kan betale, ved hjælp af et såkaldt betalingsevnekriterium.

Men hvad skete der? Der kom et folketingsvalg samt en ny regering med en ny dagsorden, og i dag tre år senere er alt tilsyneladende glemt. Så længe der ikke er nogen, der tager problematikken op igen, vil gælden til statskassen blive ved med at vokse, og det er der mennesker, som lider under lige nu og her.

Det viser sig nemlig, at dem, gælden rammer hårdest, er de personer, der faktisk ønsker at blive en del af samfundet på lovens vilkår.

Af Justitsministeriets betænkning fra 2014 fremgår det, at det er de personer, der ønsker at leve en kriminalitetsfri tilværelse, og som ønsker at blive (re)integreret i samfundet, som bliver hårdest ramt af gælden. …

Med sagsomkostningernes nuværende tyngde mangler tidligere indsatte ganske enkelt en gulerod til at tage styring og ejerskab over eget liv.

Denne gulerod kunne være en systematisk løbende og relativt hurtig eftergivelse af sagsomkostninger til de personer, der oprigtigt ønsker en chance til. …” skriver Ole Bjørn Andersen bl.a. i kronikken i Politiken.

• Link til artikel på Politiken.dk (betalingsartikel)