Problemet ved at vi meget sjældent hører voldsudøverens egen historie er, at vi ikke forholder os til, at mange af dem selv vokser op i hjem med vold og bærer på traumer, som de har brug for at få bearbejdet. At forstå er første skridt til at undgå vold, skriver Susanne Magnusson, der er direktør i Dialog mod Vold / Askovfonden i en kronikpå Information.dk. Hun skriver bl.a.:
”Når vi ikke hører deres (voldsudøvernes, red.) historier, undgår vi at skulle forholde os til, hvordan de var som børn, hvad de var udsat for, hvad de drømte om. Vi kommer til at se et monster i stedet for et medmenneske, og herved bliver vi blinde. Vi bliver blinde for, at der er vold i såkaldte ganske almindelige hjem. Hjem, hvor alting ser pænt ud på overfladen. …
74 procent af de ca. 2.000 voldsudøvere, der har været i psykologbehandling i Dialog mod Vold, er vokset op i et hjem med vold. Det vil sige, at de bærer på traumer, som de har brug for at få bearbejdet. Det vil også sige, at de er vokset op i familier, hvor de ikke har lært at håndtere stærke følelser og vrede.
En voldelig handling er altid udøverens ansvar. At forstå er ikke at retfærdiggøre. Men at forstå er første skridt til at forsøge at forandre. Vi skal forsøge at forstå konteksten for vold, fordi vi ikke skal acceptere, at børn vokser op med vold, og fordi vi ikke skal acceptere, at 57.000 voksne lever med partnervold,” skriver Susanne Magnusson i kronikken på Information.dk.