“Det kan være en utrolig langsommelig affære at få dommerne til at hæve straffene for personfarlig kriminalitet. Det viser erfaringerne fra den skærpelse af straffe for vold og voldtægt, VK-regeringen fik vedtaget helt tilbage i 2002,” skriver Altingets Erik Holstein i en kommentar på Altinget.dk.
Et halvt år efter VK-regeringens tiltræden besluttede et stort flertal bestående af VK-regeringen, Kristeligt Folkeparti, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet at hæve straffen for voldtægt og for de tre voldsparagraffer 244, 245 og 246. Af lovens bemærkninger fremgår det, at formålet var at hæve de udmålte voldsstraffe med en tredjedel, mens den udmålte straf for voldtægt skulle hæves med et år, skriver Altinget.dk.
Erik Holstein skriver i sin kommentar videre:
Ti år efter skærpelsen af lovgivningen var man endnu ikke nået i mål. Nærmest kom man ved den milde voldsparagraf 244, hvor der skete en stigning fra et snit på 2,4 måneder i 2002 til 3,0 måned i 2012. En skærpelse med en fjerdedel.
Ved den næst groveste voldsparagraf 245 lå snittet i 2001 på 6,3 måneder – mens gennemsnittet for 2011, 2012 og 2013 lå på 7,6. En stigning med ca. en femtedel.
I løbet af de sidste tre-fire år er niveauet for de mest anvendte voldsparagraffer 244 og 245 omsider nået op på det niveau, politikerne lagde op til i 2002.
De seneste tal fra 2016 viser, at gennemsnittet efter §244 er steget fra de 2,4 måneder i 2001 til nu 3,9 måneder. For §245 er gennemsnittet øget fra 6,3 til 8,2 måneder.
Samtidig røg niveauet for den allergroveste vold i 2016 ned på rekordlave 33 måneder. Her er dog tale om få sager, og et femårigt perspektiv giver et mere retvisende billede. Det viser, at snittet af de udmålte straffe ved §246 lå på nøjagtig samme niveau i perioden 2012-2016 som i 2001. Nemlig på 50,7 måneder.
I år 2000 lå gennemsnitsstraffen for voldtægt på 13,8 måneder. I 2016 var snittet kommet op på 22,2 måneder. Snittet var altså hævet betragteligt, men ikke med det år, der var udgangspunktet.