Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Forskere: Regeringens forslag om ungdomskriminalitetsnævn er et socialt eksperiment for udsatte unge

Et ungdomskriminalitetsnævn med en dommer for bordenden vil i praksis minde om en børnedomstol. Der er intet, der tyder på, at sådan et nævn vil mindske kriminaliteten. Snarere tværtimod, påpeger tre forskere fra VIVE – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd – i en artikel, der har været bragt på Altinget.dk.

VIVE-forskerne skriver bl.a.:

I udspillet “Alle handlinger har konsekvenser” foreslår regeringen, at man skal oprette et ungdomskriminalitetsnævn, som skal høre under politiet og have en dommer for bordenden. I udspillet lægges der op til, at man flytter det kriminalpræventive arbejde med de mest socialt udsatte børn og unge, fra socialforvaltningen til de nye nævn. …

Den endelige udformning af udspillet er endnu ikke på plads, men generelt set er der ikke forskningsmæssigt belæg for, at oprettelsen af sådanne ungdomskriminalitetsnævn vil virke præventivt og forhindre socialt udsatte børn og unges fremtidige kriminalitet. Derimod er der international forskning, som viser, at det har negative konsekvenser for børn og unge at blive straffet og komme i konkakt med domstolene eller domstolslignende instanser.

I 2010 viste en systematisk gennemgang af forskningen på området – hvor man havde undersøgt effekten af, at børn og unge kom for en domstol– at de børn og unge, som blev mødt af en domstol rent faktisk blev mere kriminelle end sammenligningsgrupperne. Det vidste sig både, når man sammenlignede med dem, der modtog en anden indsats (fx rådgivning eller uddannelse) og sammenlignede med børn og unge, der slet ikke modtog en indsats.

Herhjemme har vi også helt dugfriske danske forskningsresultater, der viser, at når børn mødes af retssystemet frem for sociale myndigheder, så har det ingen afskrækkende effekt på deres kriminalitet. …

Der er således intet forskningsmæssigt belæg for at antage, at ungdomskriminalitetsnævn – som de facto bliver en domstolslignede instans – kommer til at reducere den enkeltes kriminalitet eller kriminalitetsniveauet i samfundet som helhed. Tværtimod. Med udspillet vil børn helt ned til 12 år blive omfattet, og de 15-17-årige vil blive dobbelt ramt, da de skal møde både for en domstol og siden et ungdomskriminalitetsnævn.