Onsdag den 27. september blev det nye fængsel ved Nørre Alslev på Nordfalster indviet. Det skete med deltagelse af bl.a. justitsminister Søren Pape Poulsen (K) og Kriminalforsorgens direktør, Thorkild Fogde, – og med sang af Fangekoret under ledelse af Louise Adrian.
Selv om fængslet nu er indviet, går der en måneds tid, før de første indsatte flytter ind. I slutningen af oktober ventes nogle af de indsatte i Horserød og Nyborg Fængsler at blive flyttet til det nye fængsel, hvor der i alt er plads til 250 indsatte.
- Læs mere om indvielsen på Kriminalforsorgens hjemmeside
- Læs mere om det nye fængsel på Jyllands-Postens hjemmeside